Velkommen til showet

Showet QUA er et festfyrværkeri af bevægelser, musik og følelser. Det er udviklet med inspiration fra gymnasternes rejse i verden, hvor de har oplevet nye kulturer og en enorm glæde ved at bevæge sig.

Folkedans i Uruguay, Muay Thai i Thailand og ma-vedans i Dubai. DGI Verdensholdet har suget inspira-tion til sig i de sidste fem måneder, hvor de har rejst jorden rundt og fået mange forskellige indtryk, som de har brugt til at udvikle showet QUA.

”Vi rejste rundt i verden for at vise, hvad dansk gym-nastik kan, og samtidig blev vi selv inspireret til at ud-vikle på det show, vi rejste med,” fortæller instruktør for DGI Verdensholdet Morten Asbjørn Christensen.

Da DGI Verdensholdet forlod Danmark i oktober sidste år, rejste de med første version af showet QUA. Et show de havde skabt på en to måneder lang træningslejr i Danmark. Siden har de optrådt med showet mange gange med en evigt skiftende kulisse - for eksempel en skov i Uruguay, en travl gågade i Polen og vandkanten i Thailand. Efter en rejse med konstant videreudvikling af showet, stor rutine i at optræde og et endnu stær-kere sammenhold, er de nu vendt hjem med en helt ny version af QUA.

”I Argentina så vi et tangoshow, hvor vi blev meget be-tagede af dansernes indlevelse, og da vi oplevede fol-kedans i Uruguay, var det inspirerende at se den store glæde, de havde ved at bevæge sig,” fortæller instruk-tør for DGI Verdensholdet Dinne Fredslund Andersen.

Det er særligt stemninger og måder at udtrykke sig på gennem bevægelser, der har været inspiration til showet. Derudover har de oplevelser, som holdet har fået sammen, gjort dem tæt knyttede til hinanden og det kan man mærke, når de optræder sammen.

”Det at gymnasterne har lært hinanden så meget bedre at kende gennem de sidste 4 ½ måneders rejse, har gi-vet dem en meget større ro og tryghed på gulvet sam-men. De ved, hvor de har hinanden, og hvordan de kan hjælpe hinanden, hvis der opstår udfordringer under-vejs i en opvisning,” fortæller instruktør Dinne Freds-lund Andersen.

På turen har hver enkelt gymnast fået ansvaret for at udvikle dele af showets koreografi ud fra nogle ram-mer sat af instruktørerne. Herefter har gymnasterne undervist hinanden. De har været gode til at gribe alle muligheder for at dygtiggøre sig - uanset om tempera-turen har målt 30 grader eller underlaget har været en hullet parkeringsplads.

Et show med fuld fart på

I showet QUA bliver publikum taget med ud på en livs-rejse fortalt gennem gymnastikken. I fortællingen føl-ger man en dreng og en pige, der vokser op sammen i trygge rammer, symboliseret ved den traditionelle dan-ske gymnastik. Herefter drager de ud på egen hånd for selv at opleve verden. På hver deres rejse møder de begge to udfordringer – og nye bevægelsesmønstre, som er med til at forme dem som mennesker. I løbet af showet fletter de to livsrejser sig ind og ud af hinanden, og man følger drengen og pigens spirende nysgerrig-hed på hinanden.

”Med QUA vil vi gerne fortælle, at hvis man følger sin mavefornemmelse - hvis man tør at være ked af det, tør at være begejstret, tør at lade sig skille ud og tør at følge strømmen, så skal man i sidste ende nok lande det rigtige sted,” fortæller instruktør Morten Asbjørn Chri-stensen.