Vi styrker flere funktioner
Det er med stor fornøjelse at kunne meddele, at vi i en kombineret stilling har ansat Thomas Dahl.
Thomas bor i København, hvor han er kommerciel chef på Den Blå Planet frem til 31/7.
Thomas har været teammanager for DGI Verdensholdet i 2008 - 2009, hvorefter han fortsatte i en bærende rolle i administrationen i Vingsted frem til 2017.
Thomas Dahl og David Kang, Taiwan
En verdensturné i en Coronatid kræver endnu større fokus på planlægning og knowhow. Thomas kan tilføre erfaring, kendskab og et stort engagement omkring opgaverne.
Det bliver en stilling, hvor Thomas hovedsalig skal arbejde med Verdensturné og partnerskaber omkring DGI Verdensholdet og på samme tid være med til at udvikle, integrere og opsøge nye partnerskaber til DGI i samarbejde med Jan Nielsen.
Thomas starter i DGI den 1. august 2021.
Jeg ser rigtig meget frem til at komme tilbage til DGI, og arbejde for budskaber om fællesskab og sundhed med DGI Verdensholdet i Danmark og i verden, og samtidig skabe meningsfuld og berigende aktivering i organisationens værdibaserede partnerskaber.
Thomas Dahl
Vi glæder os til samarbejdet med Thomas og til at byde ham velkommen tilbage til DGI.