Opvarmningshold til showet QUA i Holbæk

Til DGI Verdensholdets show i Holbæk kan du stemme på et af følgende hold som opvarmningshold.

1014Mix Nord

1014mix Nord er et udtaget spring/rytmehold i alderen 10-14 år fra DGI Midt- og Vestsjælland med omkring 65 gymnaster på holdet, heraf 25 rytmepiger og 40 springere. Holdets fokus ligger på at skabe et fællesskab, samt et trygt miljø for gymnasterne, så gymnasterne har bedre mulighed for at udvikle deres gymnastiske kompetencer. Dette indebærer alt fra oprydning, dygtiggørelse, holdånd og meget mere.

Vi benytter os af en udtagelse på holdet, idet vi er 6 instruktører (2 på rytmesiden og 4 på springsiden) og vi ofte oplever at der møder op til 150-200 gymnaster op, som er interesserede i at gå på holdet. Med vores hænder og så mange gymnasterne, må vi derfor se os nødt til at bygge et hold op, med visse krav. 

Vi har gymnaster på alle niveauer, helt fra en almindelig salto i mini-trampolin, til trippel-out. 

Instruktører på holdet arbejder i samarbejde med gymnasterne om at skabe en fed opvisning - på den måde gives gymnasterne indflydelse og vi skaber et show, som også de synes er fedt at vise.

DGI Midt- og Vestsjælland Junior Øst - "Almost Human" 

​​Vi er et juniorhold fra DGI Midt- og Vestsjælland bestående af 34 piger og drenge i alderen 14-17 år, der både springer og danser. Vi er et hold, der leger meget, og vi starter altid træningen ud med leg - for gennem leg bliver bedre, og vi bliver gode venner.

Inspireret af Verdensholdet laver vi ikke bare en opvisning, men et helt spektakulært show, for at give os selv en udfordring og publikum en oplevelse. Showet er bygget op om et tema - og i år hedder vores show "Almost Human".

Grevindernes Internationale show team

Grevindernes Internationale show team har i 36 år rejst over det meste af verden med vores show gymnastik med mere en 800 shows i 36 lande. Vi har deltaget i 7 gymnastrada i træk og alle gange udtraget til Det store Nordiske show som vi i sommer sammen med Ollerup, Verdensholdet også var en del af I Østrig i sommer 2019. Holdet er et udtaget elitekoncept fra Gadstrup IFG med 100 Udtaget gymnaster hvor vi har speciealiceret os I et Underholdende, Livsglad og total energi bombe af dygtige gymnaster på aller højeste niveu i Danmark. Vi har flere gange leveret gymnater og en enkelt gang en træner til Verdensholdet, så vi har selvfølgelig altid fulgt Verdensholdet.

Holdet har ved FIG internationale konkurrencer været i finalen ved GYM4LIFE i sydafrike (WM for showhold)  og vundet samme konkurence på Nordiskplan i OSLO samt vundet Golden Medal i konkurrencer i USA og England. Holdet var også sammen med en del af Verdensholdet i 2010 med i DR Talentshow og var også med i finalelife shows som et af de første gymnastikhold nogensinde.

Vores gymnaster og performere er altid parat til show og vi har et koncep så vi altd kan rykke ud og vil også være klar i August og september måned - Holdet fremføre ca 20 - 40 Shows om året og er performance vante. og holdet er kendt over det meste af Sjælland og store dele af Gymnastik Danmark 

Vi har for tiden et specielt nyt VIKING show som vi har bygget vores kooregrafi op omkring

Nou

Nou (udtales "nu”) er et udtaget mixhold hvor gymnasterne i år er fra 10 til 16 år. 

På Karlslunde performance arbejder vi med flere gymnastikdiscipliner, elementer fra nycirkus og med historiefortælling. Vi er i gang med vores anden sæson, men allerede i holdets første sæson vandt vi Gym for Life og er dermed danmarksmestre i opvisningsgymnastik. 

Nou træner bl.a. spring, rytme, akrobatik, bom, parallel barre, cyr wheel og håndstand og vi bruger meget tid på at lave et godt program, der er noget helt andet end det man er vant til at se på de danske opvisningsgulve. 

Opvisningshold Soljump fra solrød gymnastikforening

Vi er et hold som elsker at lave opvisning. Skal i foråret til 7-8 opvisninger og skal til sommer til Eurogym 2020 på Island.

Vi er et hold med 34 gymnaster i alderen 10-17 år, som træner 2 gange om ugen. Vi er på træningsweekend et par gange om året og lejer os ind på forskellige efterskoler for at bruge deres faciliteter. Vi har i Solrød ikke springgrav, så disse turer betyder meget for vores gymnaster (både springmæssigt og socialt).

Holdet er igang med deres 8 sæson, har et super godt sammenhold. Vi har deltaget i forskellige festivaler omkring i Europa. Har været på Gran Canaria til Blume Festival, været i Berlin til Den Internationale Turnfest og deltog i sommeren 2018 i Festival del Sole i Italien.

PGI Junior

PGI Junior, er et opvisningshold, for piger og drenge i alderen 13-17 år. Vores hold er fyldt med 34 energiske unge mennesker, der alle har det til fælles at de elsker gymnastik og fællesskab.

Vi er et opvisningshold, der i løbet af året deltager i flere opvisninger, både små og store steder. Vi er et hold, der har plads til alle, og ud fra de evner gymnaster har, er det vores job som instruktører at bringe dem videre og på den måde skabe en fælles opvisning hvor alle præsterer bedst muligt.

Vi ser muligheden for en workshop, sammen med nogle af de bedste gymnaster i Danmark, som en oplevelse og inspiration der vil vare længe – så vi er alle super klar til workshop og opvarmning for Verdensholdet.

Tuse GF Juniorhold

Vi er i år 82 gymnaster i alder 13-16 år med fuld tryk på gymnastikken.

Holdet skal afsted til Italien i uge 27.

Showholdet, Tølløse Gymnastikforening 

Showholdet er et udtaget spring-rytmehold fra Tølløse Gymnastikforening med gymnaster i alderen 11 – 17 år, som elsker at lave gymnastik og optræde med det. 

Hvert år laver holdet en underholdende og showpræget opvisning med både spring, rytme og akrobatik og optræder forskellige steder rundt om på Sjælland. Sidste år var holdet i Grækenland for at optræde ved en international festival.  

Showholdet tiltrækker hvert år gymnaster fra både Hvalsø, Holbæk, Vipperød, Ugerløse, Kirke Eskilstrup og Tølløse og andre byer i Vestsjælland. 

Fælles for alle gymnaster og trænere på holdet er en brændende interesse for gymnastik og fællesskab og samvær omkring gymnastikken med fokus på udvikling af både gymnasternes gymnastiske kunnen og deres personlige evne til at indgå i et samspil med andre omkring gymnastik og det at være en del af et team.