Opvarmningshold til showet QUA i Odense

Her kan du både læse mere om de hold du kan stemme på og se en lille film om holdet.

Bellinge Performance Elite team 

Vi er et udtaget hold bestående af 48 udtagede piger i alderen 10-18 år som alle brænder for at optræde og lave gymnastik. Hvert år tager vi ud og performer i de danske haller med et nyt spændende og varieret show i højt tempo, fyldt med spring, rytmiske serier og akrobatiske elementer.

Holdet deltager i opvisnings konkurrencen GymForLife nationalt, men også i FIG´s internationale konkurrencer GymForLife (VM), samt UEG´s European GymForLife konkurrencer (EM). 

Vi har repræsenteret Danmark til stævner som Gymnaestrada og Eurogym sammen med andre dygtige danske hold. 

Til sommer går turen til EM i GymForLife samt Eurogym 2020 på Island, hvor holdet som eneste danske hold er blevet udtaget til GALA show. 

Vores fællesskab og identitet dannes ved, at vi alle har den samme vision om at blive gode til det vi elsker, nemlig gymnastik !

Vi griner med hinanden, vi passer på hinanden, vi jubler sammen, vi knokler sammen og vi performer sammen. Vi skaber minder for livet med hinanden. Vi er nemlig et team.  

Det skal være sjovt at blive god, hvilket afspejles i vores mange timers træning i hallerne og også når vi med smil på læben, træder ind foran publikum. 

Vi ønsker med vores show begejstre publikum på højt niveau, med et spændende, varierende og nytænkende program, som er med til at løfte standarden for dansk gymnastik.

Devils Dancesquard

Vi er 26 piger i alderen 9 - 12 år, der primært danser showdance. Koreografi og musik er lavet af vores træner og hjælpetrænere. Vi knokler hver evig eneste torsdag og gør vores bedste for at blive helt skarpe til forårsopvisningerne! 

For os er gymnastik og dans ikke en sportsgren men en livsstil - vi nyder sammenholdet og det at være sammen om noget! Vi sætter en ære i at være på holdet og vores glæde for gymnastik og dans kommer til udtryk i vores opvisninger! Vi giver den hele armen og mere til!

Da vi så I søgte efter et hold der kunne opvarme for jer i Odense tog vi chancen! 

Der er sikkert en masse andre gode hold der også lægger billet ind men vi håber selvfølgelig at I vil stemme på os! 

Det ville være en kæmpe ære at opvarme for jer i Odense!