Tourplan

Oplev Verdensholdets intense opvisning med fantastiske koreografier og flotte spring, når holdet turnéer rundt i Danmark.

Se gymnastik i verdensklasse på Take Off turnéen i efteråret 2023, inden holdet rejser ud i verden. Vi glæder os til at se dig, når Verdensholdet er klar med et helt nyt show.

Showet KATA er en spændende gymnastisk fortælling
KATA inviterer dig med på en rejse ind i et vidunderligt, mystisk og poetisk univers. Et univers, som tvinger både gymnaster og publikum til at slippe kontrollen og i stedet lade sig forføre af musikken, bevægelserne og magien. Vi glæder os til at invitere dig derud, hvor forestillingsevnen hører op, og hvor du må give dig hen til en eventyrlig og uforklarlig oplevelse. 

DGI Verdensholdets show er en uforglemmelig oplevelse, og vi er anerkendt over hele verden for at levere en performance i verdensklasse. 

Vi bevæger verden
Ved at købe en billet til DGI Verdensholdets opvisning støtter du også holdets sociale arbejde. DGI Verdensholdet hjælper børn og unge i hele verden til at følge deres drømme. Med shows, workshops og dygtige gymnasters store indsats, inspirerer holdet børn og unge i hele verden til et sundt og aktivt liv.

Grupperabat
Få 10% rabat ved køb af billetter til min. 10 personer. Bestil gruppebilletten hos Ticketmaster på tlf. 38481630 (hverdage mellem kl. 10-17). Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.