Landsmesterskab Ungdom

Hvornår
15. mar kl. 18:00 - 17. mar 2019 kl. 14:00
Hvor
Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen, Danmark
Hvem
Alle fra 13 - 20 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 16 90 4502

Få en weekend i volleyballens navn!

Kom til Landsmesterskab sammen med flere hundrede andre unge. Det er en weekend i højt tempo og godt selskab, alt i mens I spiller volleyball mod hold fra hele landet, i fantastiske omgivelser.

LM Ungdom er for dig der er 13-20 år.

Der bliver spillet volleyball på flere forskellige niveauer, som man angiver ved tilmeldingen. Så der er plads til dig og dit hold, om du så har spillet fem måneder eller fem år.

Når der ikke spilles kampe, kan man lege vandmand i svømmehallen, abekat i springgraven samt benytte sig, af de andre fantastiske faciliteter som bordfodbold eller bordtennis eller udendørsarealerne. Kun fantasien sætter grænser.

Der er fuld forplejning gennem hele weekenden, undtaget fredag aften, som inkluderer morgenmad og frokost både lørdag og søndag samt aftensmad om lørdagen. 
Ved tilmeldingen kan man selv vælge overnatningsmuligheder. Man kan sove hele klubben sammen i rum med plads op til 20 personer, eller man kan vælge værelser med bad, hvor der er plads til 6-8 personer.

Man har også muligheden for at forevige weekenden med en t-shirt, hvor der står ”LM Ungdom 2019”, som spillerne kan bruge til at træne i til hverdag. 
Derudover er der også chance for at vinde medaljer og pokaler med hjem til klubben, til de bedste i hvert niveau.

Kom med og deltag i en fantastisk weekend i Vejen!

NB: Dette er et NON-ALKOHOL stævne.

Foreløbigt program:

Fredag den 15. marts 2019 
Kl. 18.00 - 20.00:   Ankomst og indkvartering 
Kl. 20.00 - 20.15:   Velkomst i Hal 3 
Kl. 20.15 - 23.00:   Kampe 
Kl. 23.00:           Ledermøde

Lørdag den 16. marts 2019 
Kl. 07.00 - 09.00:  Morgenmad 
Kl. 08.00 - 21.00:  Volleykampe / andre aktiviteter 
Kl. 11.30 - 13.30:  Frokost 
Kl. ca. 15:00:      Eftermiddagsfrugt 
Kl. 17.30 - 19.30:  Aftensmad 
Kl. 21.00 - 22.00:  Svømmehal – springhal 
Kl. 21.00 - 22.30:  Leder volley 
Kl. 22.00 - 22.30:  Natmad spillere 
Kl. 22.30 - 24.00:  Natmad og evaluering med lederne

Søndag d. 17. marts 2019 
Kl. 07.00 - 09.00:  Morgenmad 
Kl. 08.00:          Start af volleykampe 
Kl. 12.30 ca.:      Fælles afslutning ca. 15. min efter sidste kamp. 
Kl. 13.30 ca.:      Smør selv sportsbolle og et stykke frugt.

Præmier:

1. plads: Pokal til klubben og medajler til spillerne 
2. plads: Medaljer til spillerne (hvis der er mere end 4 hold i rækken) 
3. plads: Medaljer til spillerne (hvis der er mere end 6 hold i rækken)

 (Gælder også hvis rækkerne er slået sammen)

Tilmeldingsmuligheder:

Basis 595 kr. pr. person (Skoleindkvartering i 10-20 personers lokaler. Der skal medbringes: liggeunderlag, sovepose, håndklæder mm. Inklusiv forplejning) - Frist for basisindkvartering er: 3. marts

Mellem 745 kr. pr. person (6-8 sengs værelser med bad. Der skal ikke medbringes sengelinned og håndklæder, inklusiv forplejning) Frist for mellemindkvartering er: 17. februar

Deltagelse uden overnatning 445 kr. pr. person (med forplejning, ingen mulighed for overnatning) Frist for tilmelding er: 3. marts

T-shirt til spiller eller træner 70 kr. pr. stk (valgfrit) - Frist for bestilling er: 17. februar

Niveauinddeling:

Ungdomsvolley er 6-mands volley på 9x18 m baner, hvor holdene dyster imod hinanden i nedennævnte 4 rækker. Holdene skal tilmeldes efter hvilket niveau de har, og ikke efter alder, køn eller sammensætning af piger og drenge.

Vejledningen skal læses således:

Hvis holdet udelukkende består af drenge 17 – 20 år, så bør de tilmeldes N13, hvis de har spillet mere end 1 sæson, og N12, hvis de max har spillet 1 sæson - osv.

Niveau 13 spilles med en nethøjde på 2,35 m og kan være:                          

Drenge 17 - 20 år (HU20), der har spillet mere end 1 sæson

Drenge 15 - 18 år (HU18), der har spillet mere end 2 sæsoner

Piger 17 - 20 år (DU20), på meget højt niveau

Mix 15 - 20 år på mellem eller højt niveau

Blandet alder, der har spillet mere end 2 sæsoner               

Efterskole drenge                     

Niveau 12 spilles med en nethøjde på 2,24 m og kan være:                          

Drenge 17 - 20 år (HU20), der har spillet max 1 sæson

Drenge 15 - 18 år (HU18), der har spillet max 2 sæsoner

Drenge 13 - 16 år (HU16) på mellem eller højt niveau

Piger 17 - 20 år (DU20) på mellem eller højt niveau

Piger 15 - 18 år (DU18) på højt niveau

Mix 15 - 20 år på lavt eller mellem niveau

Blandet alder, der har spillet max 2 sæsoner                          

Efterskole mix                            

Niveau 11 spilles med en nethøjde på 2,15 m og kan være:                          

Drenge 13 - 16 år (HU16/14) på lavt niveau

Piger 17 - 20 år (DU20) på mellem niveau

Piger 15 - 18 år (DU18) på lavt eller mellem niveau

Piger 13 - 16 år (DU16/14) på højt niveau

Mix 13 - 18 år på mellem niveau

Blandet alder, der har spillet max 1 sæson

Tidligere kids spillere, der har flere kids år på bagen            

Efterskole piger

Niveau 10 spilles med en nethøjde på 2,05 m og rotation efter 3 server, som kan være:

Drenge 13 - 16 år (HU16/14), der har spillet max 1 sæson

Piger 13 - 16 år (DU16/14) på lavt eller mellem niveau

Mix 13 - 16 år på lavt eller mellem niveau

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer