Landsmesterskab Mix Motion

Hvornår
10. maj kl. 19:00 - 12. maj 2019 kl. 15:00
Hvor
Vejen Idrætscenter., Petersmindevej 1, 6600 Vejen, Danmark
Hvem
Alle fra 18 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 16 90 4503

Landsmesterskab for Mix Motion A/B

Landsmesterskaberne er en weekend i volleyballens navn. Volleyspillere fra hele landet mødes til en weekend i højt tempo og godt selskab, alt imens de spiller volleyball i fantastiske omgivelser. 
Der kan tilmeldes i niveau A eller B, Mix Motion er mindst 2 af hvert køn på banen. 

De indledende kampe spilles fredag aften. Om lørdagen spilles hovedparten af kampene og søndag de afsluttende kampe med efterfølgende præmieoverrækkelser.

Andre aktiviteter

Når der ikke spilles kampe, kan man benytte sig af de andre fantastiske faciliteter som bordfodbold, bordtennis og svømmehal, hvor sidstnævnte er til fri afbenyttelse for deltagerne. Og hvis vejret tillader det, er der også en beachvolleybane. Kun fantasien sætter grænser.

Forplejning og overnatning

Der er fuld forplejning gennem hele weekenden som inkluderer morgenmad og frokost både lørdag og søndag samt fest med diskotek og dans lørdag aften. 
 
Ved tilmeldingen kan man vælge mellem 3 overnatningsmuligheder. Man kan sove hele holdet/klubben sammen i mødelokaler med plads til 10 eller 20 personer, man kan vælge værelser med bad, hvor der er plads til 6-8 personer eller man kan vælge hotelværelser med plads til 2, 3 eller 4 personer. Det er også muligt at deltage uden overnatning. 
Kom med og deltag i en fantastisk weekend! Kom med til LM i Vejen 2019

Priser

Der er ikke noget holdgebyr.

Basis indkvartering kr. 935,- pr. person Tilmeldingsfrist 10. april 
Skoleindkvartering i mødelokaler med 10 eller 20 personer. Der vil være en madras, men sovepose og håndklæder m.m. skal selv medbringes. 
Indkvartering i egen campingvogn. Linned og håndklæder m.m. skal selv medbringes. 
Strøm er inkluderet. 
Linnedpakke kan tilkøbes for 50 kr. pr. person. (denne skal vælges i tilmeldingen)

Mellem indkvartering kr. 1135,- pr. person Tilmeldingsfrist 10. april 
4-6 sengs værelser med bad, hvor der ikke skal medbringes håndklæder og sengelinned. 
6-8 sengs hytter, hvor der skal ikke medbringes håndklæder og sengelinned.

Top indkvartering kr. 1355,- pr. person Tilmeldingsfrist 10. april 
Hotelværelser op til 4 personer med bad, hvor der ikke skal medbringes håndklæder og sengelinned. Indkvartering på dobbeltværelse kun i det omfang der er plads.

Deltagelse uden indkvartering kr. 400,- pr. person Tilmeldingsfrist 1. maj 
Inkluderer stævnedeltagelse og frokost begge dage. Ønsker man deltagelse i festmiddag skal dette vælges i tilmeldingen og koster 300 kr. pr. person.

Se infofolderen med regler, turneringsform mv.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer