Modultræneruddannelsen - bliv en bedre træner

Giv dig selv og dine spillere større udfordringer og udvikl dig som volleyballtræner.

Kom med os på modultræneruddannelse og byg videre på de volleyballkundskaber, du i forvejen har som træner, spiller eller hjælpetræner. Du får værktøjet til at kunne vejlede og rette spillerne i de forskellige aspekter af spillet. Du bliver altså selv bedre, så du kan gøre dine spillere endnu bedre. 

Uddannelsen er bygget op af 5 moduler

På modulerne fokuseres der på den daglige træning på alle niveauer. Modulkurserne er ligeledes tilpasset DGI’s Trænerguide, hvor flere af øvelserne går igen.

Eneste forudsætning for at du kan være med er, at du har lyst til at træne andre i volleyball. Før du tager modulkurserne, kan det dog være en fordel, at du har taget en hjælpetræneruddannelsen, som er såvel en inspiration til volleyballspillet som en introduktion til træneruddannelsen i DGI. 

De 5 moduler

  1. Serv
  2. Baggerslag/modtagning
  3. Fingerslag/hævning
  4. Angreb
  5. Blokade/forsvar

Du får:

  • Faglig viden og kunnen om spillet.
  • Værktøjer til at planlægge og gennemføre en træning.
  • Grundlag for at vurdere dine spilleres forudsætninger og træne dem ud fra deres niveau.
  • Forståelse for at udvikle den enkelte spillers selvværd og selvtillid.
  • Mulighed for at udvikle dig sammen med andre.