Hvor længe kan jeg tilmelde mig?
Du kan tilmelde dig online frem til 1 time inden eventet bliver skudt igang. Skal du have t-shirt med i din tilmelding + navn på dit startnummer, så skal du have meldt dig til, inden den 15. april 2023.
- Eksklusiv adgang til at gå igennem Limfjordstunnelen - Særligt udvalgte og opmærkede ruter fra hjertet af Aalborg - Depot(er) med lækre forsyninger undervejs og i målområdet - Fest, hygge, stemningsmusik og madboder på Slotspladsen - En specialdesignet medalje - Mulighed for at tilkøbe enestående WALKin Nordjylland t-shirt - Eksklusiv adgang til at gå igennem Stigsborg Brygge - En naturskøn rute - Den bedste mulighed for at få én på opleveren med familien, kollegerne, vennerne, eller…?
Kan jeg tilmelde flere personer på én gang?
Ja, det kan du godt. Du skal dog ligge en tilmelding i kurven for hver person for så til sidst at betale samlet. De informationer, som du skal bruge på de andre deltagere er fornavn, efternavn, køn, fødselsdato, nationalitet og e-mail.
Børn (5-12 år): 100 kr. (på begge distancer) Børn (0-4 år): GRATIS
Hvorfor er t-shirt ikke med i prisen?
Vi har valgt at T-shirt er et tilkøb af to årsager. For det første vil vi gerne lave så billig en pris som muligt, så vi får endnu flere ud at løbe. Den anden grund er, at vi fra deltagerevalueringerne ved, at mange smider deres t-shirt ind bagest i skabet, når løbet er slut. Det, synes vi, er spild af ressourcer.
Kan jeg ændre mine deltageroplysninger efter tilmelding?
Ja, det kan du godt. Da du tilmeldte dig har du fået tilsendt en mail, hvor der er en ret-selv-kode. Den kan du bruge til at overdrage dit startnummer til en ny person, ændre distance eller generelt ændre oplysningerne i din tilmelding.
Torsdag den 11. maj Kedelhallen i Nordkraft (Teglgårds Pl. 1, 9000 Aalborg) Kl. 15.00 - 19.00
Fredag den 12. maj Kedelhallen i Nordkraft (Teglgårds Pl. 1, 9000 Aalborg) Kl. 15.00 - 19.00
Lørdag den 13. maj - LØBSDAG Tolbod Plads, 9000 Aalborg Kl. 16.00 - 18.00
Der er 1 times gratis parkering i Friis Shoppingcenter - ikke langt fra Nordkraft.
Vi anbefaler at hente dit startnummer i dagene op til løbsdagen, da der bliver run på den 13. maj på selve løbsdagen. Hvis du henter dit startnummer på løbsdagen, så anbefaler vi, at du kommer i god tid.
Min t-shirt er for lille eller stor. Hvad gør jeg?
Vi kan desværre ikke tilbyde at bytte din t-shirt til en anden. Af bæredygtige hensyn, har vi kun bestilt de t-shirts, som deltagerne har bestilt - så vi har ikke en stor buffer, så vi kan ombytte din t-shirt.
Hvor finder jeg kontaktinformation på løbsledelsen?
Opstår der en kritisk situation ude på ruten, eller har du brug for at komme i kontakt med callcenter for eventen, så står telefonnumrene bag på dit startnummer.
Hvorfor er det et aftenarrangement?
Der er flere grunde til vi har valgt, at WALKin Nordjylland skal afholdes lørdag aften. Det handler i første omgang om det tidsrum, vi har mulighed for at benytte Limfjordstunnelen. Et arrangement lørdag eller søndag morgen, giver store begrænsninger i kapaciteten af deltagere, og vi vil derfor hellere have mulighed for at mange flere kan få oplevelsen.
Ved at afholde løbet lørdag aften, har vi også mulighed for at lave et fælles event med Aalborg Halvmarathon. Man kan nu tage af sted sammen i fællesskaber, uanset om man vil løbe eller gå en tur – og få en fælles motionsoplevelse, der sætter sig på nethinden.
8 km ruten: Du må gerne medbringe barnevogn, klapvogn eller babyjogger. 16 km ruten: Du må IKKE medbringe barnevogn, klapvogn eller babyjogger, da der er for kuperet terræn, trapper ol.
Hvor kan jeg opbevare min bagage?
Der vil være et stort bagagetelt, hvor du kan indlevere taske mm. - som bliver passet på, mens du er på ruten.
Er der tidtagning?
Nej. WALKin Nordjylland har fokus på naturoplevelsen og nærværet, og derfor er der ikke tidtagning på ruten. På den måde bliver det nemmere at nyde den flotte naturrige rute sammen. Så vil du gerne have din tid, så skal du selv sørge for at starte stopuret ved start.
8 km ruten: Depot 1 (4,5 km): Vitamin Well, Müslibarer fra Northy og til børnene er der slikkepinde og chokoladebarer Depot 2: OVERRASKELSE
16 km ruten: Depot 1 (4,5 km): Vitamin Well, Müslibarer fra Northy og til børnene er der slikkepinde og chokoladebarer Depot 2 (9 km): Faxe Kondi appelsin, Royal alkoholfri øl, knækbrød og kokostoppe fra Nordthy og frugt Depot 3: OVERRASKELSE
I mål vil der desuden være lækre sager fra Nordthy og Vitamin Well - bl.a. i form af romkugler.
Hvor lang tid har jeg til at komme i mål?
På årets WALK-ruter har du frem til kl. 22.30 til at komme i mål. Vi ved godt, at med lækre depoter og flotte udsigter, så kan tiden gå hurtigt. Vi har dog alligevel valgt at sætte en tidsbegrænsning på din rute, for at være sikker på, at vi får alle i mål inden mørket falder på. Så er du også sikker på, at du bliver en del af festlighederne i målområdet med foodtrucks, ølvogne, musik og meget andet.
Hvor er der toiletter på ruterne?
På årets 16 km rute er der toiletter ved Skansen i Nørresundby, som du kan benytte. De forekommer ca. halvvejs på ruten.
På 8 km ruten er det ikke muligt at benytte toiletter undervejs.
Må jeg have hund med på ruten?
Det er ok at medbringe hund, så længe den er i snor under hele afviklingen og snoren ikke er længere end 1½ meter (ingen flexliner) - og du i øvrigt er opmærksom på, at der kan være personer i folkemængden, der ikke er trygge ved hunde
Trafikale forhold
Er Limfjordstunnelen lukket for trafik?
Hverken Limfjordstunnelen eller Limfjordsbroen er på noget tidspunkt spærret for trafik - og du kan derfor hele tiden komme igennem. Trafikken ledes over i nordgående tunnelrør klokken 18.00 og resten af aftenen. Forvent derfor lidt længere rejsetid end normalt.
Hvornår er de forskellige veje spærret i Aalborg?
Der vil være veje i Aalborg, der i perioder og tidsrum vil være påvirket af Aalborg Halvmarathon - men ikke af WALKin Nordjylland. Vi har forsøgt at lave et kort, hvor du kan se cirkatidsestimater for, hvornår forskellige veje vil være spærret for gennemkørsel.
Kortet kommer på hjemmesiden inden længe - så hold øje herinde.
Er vejene, som vi går på, spærret?
Nej. Som udgangspunkt er vejene på WALK-ruterne ikke spærret. Derfor skal du følge trafikreglerne på ruterne. Det eneste sted, hvor der er spærret er ved starten og i Limfjordstunnelen, hvor trafikken bliver ledt over i det nordgående rør.