Årets trænere i badminton har fokus på pigers selvtillid

”Vores fokus er at udvikle pigerne både som badmintonspillere, men også som piger, der er gode nok.”

Sådan beskriver Josephine Stuhr Risager pigetræningen, som hun har opstartet i Randers Badminton Klub. Sammen med hendes medtræner, Anna Ingeborg Jensen, har de fået prisen som årets trænere i DGI Østjylland Badminton. En pris, der hylder deres betydningsfulde og vellykkede arbejde.

Mærket effekten på egen krop

Det hele begyndte for fire år siden, hvor Josephine Stuhr Risager selv fik stablet et nyt hold på benene. Inspirationen kom fra et efterskoleophold, hvor hun på egen krop mærkede glæden ved at træne på et rent pigehold. Her oplevede hun udviklingspotentiale, fordi hun ikke var bange for at fejle, når hun befandt sig blandt pigerne.

”Jeg tog hjem til Randers Badminton Klub med en drøm om at skabe en træning, som ville tiltrække piger i alle aldre - uden drenge. Her skulle der være plads til at være pige og skabe et trygt miljø med plads til at udvikle sig,” fortæller Josephine Stuhr Risager.

Herfra blev pigeholdet i Randers skabt. Formålet var et sted, hvor piger ville kaste sig ud i sporten uden at overtænke andres meninger om dem. Et sted, hvor der var mulighed for at se fjollet ud, fejle og have det sjovt med hinanden.

Aldersspændet er en styrke

Siden opstarten i klubben er det kun gået fremad. I den første sæson var der omkring 10 tilmeldte. Nu kommer hele 40 badmintonglade piger hver tirsdag eftermiddag og fylder to haller med god energi. De spillere, der kommer og træner en gang om ugen er mellem 8-17 år. Selvom der er en stor aldersforskel, ser de to trænere det som en styrke for holdet. Når de større piger tager ansvar og hjælper de nye eller yngre spillere, skaber det et stærkt og trygt træningsmiljø. Samtidig er der fokus på både den enkelte spiller og fællesskabet:

”Det vigtigste for mig som træner er, at alle pigerne føler sig set. Derfor forsøger vi altid på at nå rundt til alle spillerne i løbet af en træning. Derudover sørger vi også for, at det hele ikke handler om badminton. Jeg har ind i mellem afholdt fællesspisning efter træning, og det gør bare noget helt særligt, når man kan se, at pigerne også kan hygge sig udenfor hallen,” udtaler Anna Ingeborg Jensen.

Træningshold med plads til den enkelte

Formålet med at få spillerne til at føle sig trygge på holdet, bunder i at få flere piger ind i badmintonsporten. De seneste år har det været svært at rekruttere nok piger, hvilket har vist sig i aflyste turneringer og manglende hold. Men ved at skabe en tryg start, kan man plante en spilleglæde, så de har lyst til at komme igen. Derfor er det altafgørende for de to trænere at give pigerne nogle gode relationer, så de får mod til at udvikle sig med hinanden og på sigt deltage i turneringer eller starte på et blandet hold.

Pigeholdet i Randers Badminton Klub er altså ikke bare et træningshold. Det er i lige så høj grad et socialt hold, hvor der er plads til at være sig selv:

”Der er ingen konkurrence. Du bliver ikke målt på, hvad du kan eller ikke kan - der er plads til alle. Der er plads til at snakke, grine og græde, uden der bliver set skævt på det,” siger Josephine Stuhr Risager.

Både inden- og udenfor banen

Pigetræningen i klubben har uden tvivl fået stor succes. Trænerne tror selv, at årsagen ligger i det gode fællesskab, der er opstået. Den gode dynamik på tværs af aldre skaber bånd på kryds og tværs, hvilket gør det trygt at spille sammen med andre end dem, man kender i forvejen:

”Jeg tror, at pigetræningen har fået stor succes, fordi pigerne er glade og har haft en god oplevelse, hver gang de tager hjem fra træningen. Jeg tror også den kommer af, at man ikke altid behøver at spille med den samme, fordi der er så mange piger til træningen,” fortæller Anna Ingeborg Jensen.

Spillerne bliver mere selvsikre, og de tør at åbne op – både spillemæssigt og socialt. Josephine Stuhr Risager påpeger også, at pigerne får bevist overfor sig selv, at de både kan og tør fejle, hvilket der er enormt meget læring i – ikke bare på banen men også resten af livet. Hun fortæller, at pigerne er gode til at hjælpe og respektere hinanden, fordi de bliver rollemodeller for hinanden – ikke bare som badmintonspillere men også som piger.