Bliv medlem af DGI Nordsjælland

DGI Nordsjælland arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i jeres behov og muligheder.

Medlemsforening i DGI Nordsjælland

For at blive optaget som medlemsforening i DGI Nordsjælland skal I udfylde den digitale "ansøgning om optagelse" her på siden. Jeres ansøgning og vedhæftede vedtægter gennemlæses af administrationen. DGI Nordsjællands bestyrelse godkender foreningen som medlemsforening i DGI.   

Hvad skal vedtægter indeholde?

Vedtægterne er de regler, som gælder for foreningen. Foreningens spilleregler og styreredskab er nedskrevet i vedtægterne. Det er kun foreningens generalforsamling, som kan beslutte, at vedtægterne skal ændres.

DGI's digitale vedtægtsgenerator guider jer skridt for skridt gennem processen med at oprette vedtægter. Vedtægtsgeneratoren bygger på erfaringer fra tusindvis af foreninger og opfylder de krav, kommunen stiller til nye foreninger.

Forsikringsordning

Alle foreninger i DGI er omfattet af en forsikringsaftale med Tryg. I aftalen indgår ansvarsforsikring, lovpligtig arbejdsskadeforsikring, idrætsrejseforsikring, retshjælpsforsikring og psykologisk krisehjælp. Sådan dækker Idrættens Forsikringer.

Foreningsledelse

Hvordan lægger I taktikken i jeres forening? Her finder du inspiration og svar, der vil gøre det nemmere og sjovere for dig, som foreningsleder, at sparke bolden i nettet.

Kontingent i 2024 koster årligt

Beløb pr. aktivitet/idræt i foreningen 400 kr.
Beløb pr. medlem i foreningen 5 kr.
Max. beløb 5.500 kr.

Udsnit af DGI Nordsjællands vedtægter
Jf. §5 stk.7:
Medlemsforeninger af DGI Nordsjælland er forpligtet til at sende indberetning om medlemsforhold.