Teenagedrenge bør droppe overspisning, når de styrketræner

Det tenderer til spiseforstyrrelse, når drenge bulker for at speede muskelopbygningen op. De risikerer at øge mængden af fedtvæv.

At ”bulke og cutte” er blevet et udbredt kostmønster blandt unge, der styrketræner. Målet er at opnå større muskelmasse hurtigt. Bulking var et fænomen blandt elitebodybuildere allerede i 1960’erne. Metoden går ud på, at man i bulkingfasen indtager langt flere kalorier, end kroppen har brug for, og i den opbyggende tilstand bygger man nyt muskelvæv og øger styrke med træning.

Når du overspiser, mens du bulking stiger mængden af fedtceller og fedtmasse i kroppen. Den efterfølgende cuttingfase kræver derfor et markant underskud af kalorier, så fedtet kan tabes.

Risici ved bulking

Jo mere vægten øges i en bulkingfase, des større sandsynlighed er der for stigning i kropsfedt. 

For meget kropsfedt kan med tiden medvirke til at udvikle type 2-diabetes, og stigningen i antallet af fedtceller, især ved ekstrem bulking og mange forarbejdede fødevarer og i flere perioder, kan gøre det lettere at tage på i vægt i fremtiden samt give risiko for forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

Overdreven fokus på mad og ernæring over længere tid kan resultere i spiseforstyrrelser. 

Især drenge og unge mænd

Bulking-cutting-metoden florerer i dag blandt almindelige idrætsudøvere, især drenge og unge mænd, der er grebet af ideen om, at der skal et kalorieoverskud til for effektivt og hurtigt at kunne opnå store muskler.

Muskelopbygning kræver tilstrækkelig stimulering, for eksempel med styrketræning, men også konditionstræning og andre idrætsformer stimulerer muskelvæv. Bulking og cutting kan bidrage til at øge muskelmassen, men det er langt fra nødvendigt at overspise for at opbygge muskelvæv, og det er ikke sundt for kroppen på den lange bane.

Svært at stoppe med at spise

En bulkingfase varer typisk mellem fire og otte uger. Cuttingfasen kan vare længere. Erfaringer viser dog, at faserne i praksis nemt flyder sammen.
Helt lavpraktisk kan det i cuttingfasen være svært at stoppe med at proppe sig, når de mange kalorier smager godt. Derfor er vægten for høj i for lang tid efter bulking.

Det er vigtigt at have for øje, at styrketræning på almindeligt niveau ikke kræver kalorieoverskud. Samme resultater kan opnås med en sund, afbalanceret kost, der tilfører en passende mængde energi og næringsstoffer.

Et næringsstof, der er afgørende for muskelfunktionen, er D-vitamin. Mangler kroppen D-vitamin, kan det betyde nedsat muskelstyrke - uanset hvor meget tid man bruger på at opbygge muskler i træningscentret. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at også unge tager et D-vitamintilskud på 5-10 mg dagligt i vinterhalvåret. Det gør kun hver fjerde teenager.

Ét skridt frem og ét skridt tilbage

Mange tager unødigt meget fedtmasse på i løbet af en bulkingperiode. At smide fedtet igen, kan være svært. Derudover kan cutting-perioden også betyde uønsket tab af muskelmasse, hvilket kan gå udover motivationen for at holde ved den fysiske udfoldelse.

Der er ikke bevis for, at et kalorieoverskud, modsat balance mellem indtagelse og kroppens forbrug af kalorier, fører til tilvækst i muskelmasse. Opbygning af muskelmasse er en gradvis proces, som tager tid, tålmodighed og træning, og man kan ikke tvangsfodre sine muskler til at vækste i turbotempo – heller ikke ved overspisning. Ved stabil, intens træning og gode madvaner kan man over tid træne sig stærk.

Nemt at få protein nok uden tilskud

Protein hjælper med at opbygge og vedligeholde celler og væv. Det anbefales, at man i en sund kost får 10-20 procent af sine kalorier fra protein. 

  • Protein findes i størst mængde i animalske produkter som fisk, fjerkræ, kødprodukter, æg og mejeriprodukter, men der er også protein i mange plantebaserede fødevarer.
  • Havregryn og andre produkter med korn, for eksempel mysli, indeholder 10-20 g protein pr. 100 g. 
  • Mandler, nødder og kerner som græskarkerner og sesamfrø har et højt indhold af protein på 18-25 g protein pr. 100 g.
  • Bælgfrugter som kikærter og røde linser har et proteinindhold på ca. 20-25 g protein pr. 100 g. 
  • Rugbrød, fuldkornsbrød, ris og pasta indeholder relativt pæne mængder protein.
  • Proteintilskud, som normalt findes i pulverform, findes i mange varianter på markedet.

Hvis du spiser en sund og varieret kost, får du alle de proteiner, kroppen har brug for, uden at der er behov for tilskud.

Hvis du træner på konkurrenceniveau eller andet højt niveau, kan en sportsdiætist rådgive om anvendelse af tilskud afhængigt af det individuelle behov.

Find tal for indhold af næringsstoffer i de fleste almindelige fødevarer på frida.fooddata.dk