Fasthold børn og unge efter svømmeskolen
Nogle børn og unge har ikke lyst til konkurrencesvømning, men elsker at være aktive i vand. Skab et tilbud til dem med Unge i vand-konceptet.
Færdig med svømmeskolen, og hvad så nu!
Når svømmeskolen er overstået, har mange svømmeklubber svært ved at fastholde børn og unge, som ikke har lyst konkurrencesvømning.
Det er dog ikke lysten, der mangler. Unge vil fortsat gerne være aktive i svømmehallen, men i et frirum, hvor samværet med andre unge får plads.
For at få flere unge til at fortsætte i svømmeklubben, har DGI udviklet konceptet Unge i vand.
Her er sæsonen delt op i forskellige temaer, f.eks. livredning, aktiviteter med bold, åbent vand svømning og udspring. Det handler om fællesskab, udvikling og sjove aktiviteter.
Skal konceptet være en del af din svømmeklubs tilbud til børn og unge? Så gør vi som følger:
Sådan gør vi
- Vi holder et møde og afklarer mål og forventninger til holdet.
- For instruktørerne er der en opstartsdag, hvor der arbejdes med ungemålgruppen, sæsonplan, temaer og aktiviteter.
Opstartsdagen indeholder også en guide med praksisanbefalinger til et motiverende idrætsmiljø og en introduktion til motivationsfaktorer. - Når I er i gang med sæsonen, besøger vi jer og giver instruktørerne sparring direkte på bassinkanten.
- Opfølgende supervision og evaluering med instruktører og bestyrelse.
Nysgerrig? Udfyld formularen nedenfor eller kontakt din lokale svømmekonsulent!