Tennisfitness

Få pulsen op, og dyrk en sjov form for motion, der øger forbrændingen og forbedrer din kondition.

Tennisfitness er effektiv motion! Måske har du aldrig haft en ketsjer i hånden, og måske er du en rutineret spiller. Alle kan få noget ud af træningen.

Kom til tennisfitness, og vi lover dig, at du ikke kommer til at stå stille og vente på andre. For det handler om at få pulsen i vejret. Om at øge forbrændingen på en sjov måde med konditions- og styrketræningsøvelser, som også er relevante for tennisspillere. Og så handler det mindre om, hvor dine slag ender.

Find en tennisklub nær dig, og hør om de tilbyder tennisfitness. Alternativt kan du tage kontakt til dit lokale DGI-kontor.