Fokus på forenings- og aktivitetsudvikling

Uddannelse, stærke klubber og arrangementer af høj kvalitet er i centrum hos DGI Kampidræt.

I 2019 har DGI Kampidræt fokuseret på:

  • Øget vækst - kampidrætsforeninger i DGI
    For at skabe det bedst mulige grundlag for det strategiske arbejde med kampidræt, har DGI Kampidræt kortlagt kampidrætsforeninger i hele landet. Ydermere samarbejder DGI Kampidræt med landsdelsforeningerne om indmeldelse af nye foreninger i DGI.
  • At styrke kampidrætskurser og uddannelse
    Vi skal i DGI Kampidræt forblive aktuelle og udvikle foreningerne. DGI Kampidræt tilpasser, opretter og holder inspirationskurser i alle landsdelsforeninger på tværs af stilarter.
  • Stærkere klubber med flere medlemmer
    Vi arbejder med at udbrede stilartsspecifikke motionshold i foreningerne. Det gør vi, for at foreningerne bliver attraktive over for nye målgrupper!
  • Arrangementer med høj kvalitet
    DGI Kampidræt ønsker at fokusere på diversiteten i kampidræt. Med kampidrætsfestivallen, kvindernes kampidrætsdag m.m. er målet at understrege, at alle kan dyrke kampidræt uanset alder, køn og niveau.

Tilbage til Årsberetning 2019.