Giv frivillige medejerskab på opgaverne

FIND DE FRIVILLIGE: En lang serv uden for Holstebro ligger Mejrup Badminton, hvor omkring 200 vestjyder nyder badminton, squash og bordtennis.

Bestyrelsen og de godt 20 frivillige har et stærkt og tæt samarbejde, hvor de frivillige altid kan hente hjælp og sparring fra bestyrelsen.

“De frivillige i vores forening skal vide, at de ikke står alene. De har frihed til at udfylde en rolle på deres egen måde, men de kan altid sparre og idéudveksle med bestyrelsen, så man ikke pludselig står på bar bund. Vi i bestyrelsen har været med nogle år, så vi ved, hvad der skal til, og det kan være med til at skabe nogle gode rammer, hvor folk synes, det er fedt og positivt at være med,” fortæller Mejrup Badmintons formand de seneste 10 år, Jacob Birkelund.

Rekruttering med prik på skulderen

Med sin størrelse og sit begrænsede antal frivillige, har Mejrup Badminton ikke en forkromet strategi eller plan for rekrutteringen. I stedet har de valgt en praktisk vej.

“Vi har kigget lidt på at nedskrive en strategi, men vi har mere haft en praktisk tilgang til det. Når vi havde et behov for at starte et hold op, så gjorde vi det. Vi har erfaret, at det bedste er at prikke folk på skulderen som har den kompetence, vi mangler. Da vi skulle bruge en træner til voksne motionister, tog vi fat i to voksne, der havde vist interesse,” fortæller Jacob Birkelund, der ser en stor fordel i netop dét kneb.

“Når man spørger folk så direkte, sker der flere ting. Det motiverende at få at vide, at man har nogle kompetencer, man kan bruge til noget godt i foreningen, og det direkte spørgsmål kræver også et direkte svar, så det har også en psykologisk effekt og skaber fortrolighed. Når vi spørger i vores FB-gruppe eller i plenum, er der ingen, der reagerer, men følger vi op og spørger direkte, er det lettere at indgå i dialog,” fortæller Jacob Birkelund.

Det gode råd: Gør opgaverne konkrete og afgrænsede

Et råd Jacob Birkelund og Mejrup Badminton vil give videre, er at gøre de frivilliges opgaver konkrete og rimelig afgrænsede, da dette vil gøre opgaven overskuelig, så der er mere overskud og lyst til at være frivillig.

“Specielt under corona har det været svært at få folk til at tage en generel og administrativ tjans. Vi har løst det ved at dele opgaven ud og gøre ad hoc-opgaver mere konkrete. Et eksempel: ‘Vi har behov for nogle til at lave spillertøj, hvem vil hjælpe?’ Det er lettere, når det er en afgrænset opgave, og det gælder både, når der skal bookes overnatning, laves spilletøj eller arrangeres klubfest. Vi har positive erfaringer med at spørge direkte,” siger Jacob.

Det er sværere at rekruttere, når der skal tænkes ud af boksen

Det skaber dog lidt udfordringer for Mejrup Badminton, hvis de frivillige ikke har specifikke opgaver, men selv skal få idéerne og skabe rammerne.

“Vi kan altid få nogen til at bage en kage, men når vi skal have folk til at tænke ud af boksen, bliver det sværere at rekruttere. Her bruger vi igen det med at prikke folk på skulderen. Da vi skulle bruge en ungdomsansvarlig i badminton, vendte vi i bestyrelsen hvem det kunne være relevant at spørge. Det måtte gerne være en, der spiller badminton selv og gerne viser interesse,” siger Jacob Birkelund, der også denne gang havde succes med sit forehavende.

“Vi spurgte vedkommende og havde en lang snak med ham, og vedkommende ville gerne have den opgave. Det er vigtigt for os, og for at de får succes med deres opgaver, at de laver noget, de selv ønsker at lave. Derfor spørger vi altid de frivillige: ‘Hvad har du lyst til?’ Hvis man putter folk ned i de rigtige rammer og giver dem medejerskab på egen rolle, så de bliver tilfredse i det daglige, og det er det vigtigste for alle i foreningen,” mener Jacob.

Fødekæden er intakt

Forventningen i Mejrup Badminton er, at de frivillige lægger deres kræfter i foreningen i en kortere årrække, men at muligheden for, at de vender tilbage senere i livet, er stor.

“Hvis vi har en frivillig i 3-4 år, er det fedt. Igen ved vi, at hvis vi begrænser opgaverne, er det nemmere at finde frivillige. Nu har man typisk ét hold om ugen, når man er træner. Derfor er der mange trænere igennem på en eftermiddag i hallen, og det skaber mere dynamik i trænerteamet, når de har overskud til at snakke øvelser og hjælpe hinanden og eventuelt bytte træninger. Det kører af sig selv,” beretter Jacob Birkelund.

Samtidig er der en god blanding af frivillige voksne, der har spillende børn i hallen, samt ungdoms- og hjælpetrænere omkring 7.-8. klasse.
“Vi har stort fokus på de unge omkring 7.-8. klasse, for hvis de har det godt i rollen, er der større sandsynlighed for, at de vender tilbage igen efter eksempelvis et efterskoleophold og skal gå på videregående uddannelse. Når de unge gør det megagodt og kan bakke en ældre træner op, betyder det lille aldersspænd til spillerne også, at der er en større forståelse for hinanden. De taler lidt samme sprog, og det er ofte nemmere at motivere til en god træning, når det kommer fra teenageren som rollemodel, end en far på 45,” lyder rationalet fra Jacob Birkelund.

Netop fokus på at rekruttere ungdoms- og hjælpetrænere i de yngre teenageår, er et bevidst valg i Mejrup Badminton.

“Bestyrelsen er meget bevidst om, at mange måske skal på efterskole, men der er en naturlig fødekæde, da der er et forholdsmæssigt ens antal spillere på hver årgang. Derfor fungerer de nuværende frivillige som rollemodeller, der udfordrer andre og har det sjovt, og viser, at det at være frivillig er en god, sund og sjov interesse, hvor alle kan være med,” siger han.