Nominér Årets DGI Danseinstruktør 2023/2024
I DGI Dans & Musik sætter vi fokus på at anerkende alle de dygtige danseinstruktører, der gør et kæmpe stykke arbejde for dansen og fællesskabet i foreningslivet i Danmark. Derfor har du nu mulighed for at nominere din danseinstruktør som Årets DGI Danseinstruktør.
Hvad kendetegner en god danseinstruktør?
Vinder af Årets Danseinstruktør 2021
Sidste år vandt Karen Bertelsen fra Glad Dans Viborg prisen som Årets Danseinstruktør 2021.
Karen har viet sit liv til dans og er ikke bange for at afprøve nye stilarter i foreningen.
Når juryen skal se på de indstillinger, der er kommet ind til titlen som Årets DGI Danseinstruktør, lægges der vægt på en række ting.
- En, der skaber fællesskab
- En, der brænder for sin dans
- En, som er dygtig til at udvikle og dygtiggøre andre
- En, som formår at videregive danseglæden
- En, som har et smittende engagement i sin trænergerning og er en inspiration for andre trænere generelt
Årets DGI Danseinstruktør vinder 5.000kr. til brug i foreningen. Desuden får vinderen "Årets DGI Danseinstruktør" T-shirten.
Perioden for indstillingen er den 8. december 2023 til og med den 14. januar 2024. Når juryen har udvalgt Årets DGI Danseinstruktør aftales et overrækkelsestidspunkt. Alle med tilknytning til en DGI forening kan indstille kandidater. En person kan ikke indstille sig selv til titlen.
Sådan nominerer du en danseinstruktør
Du nominerer en DGI Danseinstruktør ved at hente nomineringsskabelonen og sende den til Gitte.Nygaard.Andersen@dgi.dk eller ved at udfylde formularen nedenunder.
Nomineringsskabelon
Når du indstiller en person til Årets DGI Danseinstruktør vil du få et nomineringsdiplom til den frivillige tilsendt på mail, som du kan give til personen i anerkendelse af den store frivillige indsat de gør i foreningslivet.