Krocket i DGI
Krocket er et taktisk spil med masser af sjov, strategi og spænding. Find din nærmeste forening og få udfordring og fællesskab i det fri!
Krocket er kendt som et havespil for børn og voksne og ofte synonym med dansk hygge. Men DGI Krocket er meget mere end det. Det er en seriøs sport, der bliver spillet på en større bane og med andre spilleregler.
Makkerspil og teamwork
Krocket spilles på græs eller kunstgræs og udfordrer din koncentration, balance og teknik i jagten på det perfekte slag.
Der spilles altid med fire kugler og normalt også med fire personer, hvor I kæmper mod hinanden to og to.
Krocket er en populær sport
Krocket er en attraktiv sport, som kan spilles hele året rundt. Der er dog primært gang i krocketbanerne fra marts til oktober.
DGI har krocketforeninger over hele landet. Find din nærmeste forening her.
DGI Krocket arrangerer stævner, turneringer og mesterskaber, tilbyder kurser og hjælper gerne din forening gratis med at komme igang - i dag!