77 pct. af danske børn i alderen 7-15 år dyrker sport og motion i landets foreninger, men der er en social slagside, hvor udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end deres jævnaldrende. En undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut på opdrag af DGI viser, at 85 kommuner i 2024 udstedte et fritidspas eller tilsvarende, som betyder, at børn og unge fra økonomisk trængte familier kan få betalt kontingentet til en idrætsforening.

“Vi har indtryk af, at dem vi hjælper, er dem, der har rigtig meget brug for det,” lyder meldingen fra en af de 85 kommuner, og Nanna Ubbesen Tange, fritidsvejleder i Mariagerfjord Kommune siden 2022 er helt enig:

”Man kan virkelig gøre en forskel for familier, som ikke selv ville have taget det første skridt til at komme ud i foreningslivet,” siger hun.

Undersøgelsen viser, at 37 kommuner også har en fritidsvejleder, og at der i disse kommuner i gennemsnit uddeles flere fritidspas end i kommuner uden.

Kickstart med midler fra Socialstyrelsen

Mariagerfjord Kommune fik midler fra Socialstyrelsen til et to-årigt projekt, der gav så gode erfaringer, at kommunen har fortsat ordningen, og Nanna Ubbesen Tange er nu fastansat.

”Det var midlerne fra Socialstyrelsen, der kickstartede det, og jeg har et feel good job, for når man tænker på, at vi kan hjælpe over 200 familier om året, så føler man virkelig, at det er virkelig fedt.”

Helt præcist har Nanna Ubbesen Tange vejledt 218 børn og unge i 2023 og 214 i 2024. Udover de 214 har 98 alene fået økonomisk støtte. Samlet set estimerer Idan-undersøgelsen, at der er uddelt 18.000 fritidspas i 2023.

Undersøgelsen viser også, at modtagerne af fritidspas primært er børn af forældre på overførselsindkomst og børn fra familier med ikke-vestlig baggrund. Modtagerne er hovedsageligt i alderen 7-12 år.

Idrætsforeningerne er klar

Nanna Ubbesen Tange oplever, at idrætsforeningerne er virkelig gode til at modtage børn, der kommer med et fritidspas i tasken, og hun har set foreninger, som er særligt gode til at tage imod nye:

”Alle siger naturligvis hej og velkommen og spørger hvem er du, men efter første øvelse spørger de også lige barnet om han eller hun er med, altså det at have et ekstra øje i den første træning, så barnet føler sig set, og måske sørge for at sætte den nye sammen med en anden, så de får relationer til dem, der allerede er på holdet,” forklarer Nanna Ubbesen Tange.

”Udover at være god til at have en lille ekstra opmærksomhed på de nye i starten, så de føler sig set og er med på reglerne, mener jeg også, en meget væsentlig ting er at sørge for let adgang til informationer som træningstider, mødested, kontingent og kontaktoplysninger osv. Derudover oplever jeg, at det er mere trygt for familierne, hvis der allerede fra start bliver udvekslet kontaktoplysninger, så familien har en, de kan tage fat på, hvis de har spørgsmål og træneren kan give relevant information,” siger Nanna Ubbesen Tange.

Det sker ofte, at hun tager med de første gange og hjælper med praktiske ting, der kan understøtte foreningen i at tage imod et nyt medlem.

”Det er også vigtigt, at der er en – typisk træneren, som er klar til at tage imod familien, og at familien ved, hvor de skal finde ham eller hende, når de kommer til første træning. Det giver en god tryghed, at der er en, der viser vejen og fortæller, hvad der skal ske.”

Ukendskab giver usikkerhed

Når man ikke kender til idrætsforeninger, så kender man som det første ikke til mulighederne for aktivitet. Der kommer fritidsvejlederen ind i billedet som hjælper.

”Dernæst er der forældrenes helt basale forståelse af, at det er frivillige, der står for aktiviteter og at de ikke får løn for det. Hvis det er tilfældet, tager vi en snak om det. Det er første skridt til at have en forståelse for foreningslivet,” forklarer Nanna Ubbesen Tange.

Der er også de helt lavpraktiske spørgsmål som er vigtige at kende svarene på: Hvornår skal vi komme og hvor? Hvilket udstyr skal man have med?

”Man skal huske at svare på trænernes beskeder og man skal komme til tiden. Det er egentlig meget lavpraktisk. Derfor bliver det meget individuelt og håndholdt. I vores øjne er det enkelt, men det skal være på plads for at det fungerer til en fritidsaktivitet,” siger fritidsvejlederen.

Nemt at få hul igennem til fritidsvejlederen

Samarbejdet med familierne fungerer bedst, når de er velinformerede, og at fritidsvejlederen er nem at få fat på.

”Og foreningerne skal kunne få fat på mig. De ringer og så svarer jeg. Så de har en følelse af, at jeg bakker op om det og kan hjælpe dem. Det ligger i det at være til stede. Selv lægger jeg vægt på at sætte pris på den indsats, de gør, og at huske at sige tak, når de gør en ekstra indsats,” siger Nanna Ubbesen Tange, som med tiden har fået et rigtigt godt kendskab til områdets foreninger.

”Nu samarbejder jeg eksempelvis med sundhedsplejersker og social- eller familierådgivere. Det kan være svært for dem at have overblik over alle de ting man kan gå til i Mariagerfjord Kommune. Der giver det god mening, at der er én eller nogle stykker, der prøver at få det store overblik,” siger Nanna Ubbesen Tange.

Læs også Markant flere kommuner lever op til Trivselskommissionens anbefalinger om fritidspas.

Fritidspas får flere med

Fritidspasset og kommunerne