Nicola Hagen er ansat som Frivillig- og udviklingskoordinator i Hovedstadens Basketball Fællesskab (HBBF) gennem projektet ’Det levende klubhus’. HBBF består af Østerbro Silversharks, Amager Gators, Vesterbro Vikings og Valby Vespas. Derudover er der HBBF Academy, som spillere fra U15 og opefter på tværs af de fire afdelinger, der vil spille mere seriøst og med flere træninger, kan være en del af.

Nicolas opgave er at finde en måde at styrke fællesskabet på tværs af klubafdelingerne, så man får et tilhørsforhold til HBBF og ikke kun til sin egen lokale afdeling. Vi har interviewet Nicola for at høre om hendes tanker om arbejdet med at skabe et fællesskab på tværs.

Fællesskabet i hver af de lokale afdelinger af HBBF er allerede stærkt, men Nicolas mål er, at spillerne får et større fællesskab i Hovedstadens Basketball Fællesskab. Nicola nævner, at der skal være et sted, hvor man kan mødes, som ikke er på en af de lokale klubbers steder, men et fælles, tredje sted: ”Hvis man har et sted, hvor man kan drikke kaffe osv., så kan man få skabt et community”, siger hun.

Nicola har også gjort sig nogle tanker om de klub-bannere, der hænger i de forskellige idrætshaller, hvor HBBF spiller: ”Der må godt stå Vesterbro Vikings, men der skal også stå HBBF”. Det er altså vigtigt for hende, at spillerne både har en lokal identitet med sin egen forening, f.eks. Vesterbro Vikings, men at der også er en fælles identitet på tværs af de fire lokale afdelinger i HBBF.

Hovedstadens Basketball Fællesskab er også en del af projektet Aktive fællesskaber i nye bydele, og foreningen har blandt andet i den forbindelse fået træningstider på Skolen ved Dybbølsbro. Aktive fællesskaber i nye bydele sætter fokus på, hvordan man kan skaber et sportsligt og socialt fællesskab på skolerne i de nye bydele.

Engagerede frivillige er vejen frem

To nøgleord for Nicola er fællesskab og frivillighed: ”Jo flere frivillige, du kan skabe omkring fællesskabet, jo mere netværk kan man skabe på tværs”, siger Nicola. Målet er at skabe et holdlederforum, hvor de kan lære hinanden op og selv finde den næste holdleder.

”Hvis du får etableret et super team, så rekrutterer de sig selv”, siger Nicola. ”Det er desuden vigtigt, at man som frivillig laver det, man synes, er sjovt. At man som frivillig træner ikke skal til at stå for alle de praktiske ting, hvis man kun vil være træner – og hvis man omvendt er god til det praktiske og ikke vil være træner, så står man kun for f.eks. at arrangere og købe ind og lignende”, siger hun.

Ifølge Nicola er det desuden vigtigt at kunne motivere de unge til at blive dommere, hjælpetrænere eller frivillige, for så får de et tilhørsforhold til klubberne og en følelse af at høre til i fællesskabet. Der skal derfor lægges energi i at motivere de unge, der ikke nødvendigvis er elitespillere, fordi de har mere tid og vil ofte gerne hjælpe: ”Mange foreninger bruger penge og krudt på at skabe kvalitet for elitespillerne. Men vi skal også fokusere på de andre, de skal også have det godt”, siger hun.

Styrkelse af både det store og de små fællesskaber

Nicolas arbejde med at skabe en større samhørighed på tværs i HBBF kan også blive en måde at styrke de lokale fællesskaber. Det sker, når den ene afdeling lader sig inspirere af de andre afdelingers måde at gøre tingene på. F.eks. er der i tilknytning til idrætshallen på Skolen ved Dybbølsbro lavet en såkaldt foreningsbase, hvor f.eks. forældre kan opholde sig i forbindelse med deres børns træning. (Foreningsbasen er en mindre opholdszone med mulighed for at lave te og kaffe.) Erfaringerne fra, hvordan man kan bruge denne foreningsbase til at skabe et endnu stærkere sammenhold, danne netværk og rekruttere nye frivillige vil kunne komme hele HBBF til gavn.

Nicola glæder sig til at mærke, hvordan hendes arbejde kan være med til styrke et i allerede i forvejen stærkt fællesskab i HBBF.

Hovedstadens Basketball Fællesskab: Flere niveauer af fællesskab