Nye aktiviteter alene får ikke flere børn med. Så hvordan får vi børn, som sjældent eller aldrig bliver en del af fællesskaberne i foreningerne med?

Svaret findes ikke i én enkelt metode, viser evalueringen af projektet Alle børn i forening. Til gengæld viser erfaringerne, at bestemte principper og samarbejdsformer gør en reel forskel.

Broen vigtigere end aktiviteten

Mange familier mangler ikke interesse for fritidsaktiviteter, viser evalueringen. De mangler nogen, der hjælper dem med at finde vej.

Foreningslivet kan være fyldt med uskrevne regler, svære tilmeldingssystemer, udfordringer med transport og økonomiske barrierer. Derfor har projektet arbejdet med en lokal klyngevejleder, som hjælper familierne hele vejen fra første kontakt til barnets første tid i foreningen. Håndholdt støtte har været afgørende for resultaterne, viser evalueringen.

Information er altså sjældent nok for at nå de børn, der står længst fra foreningslivet i fritiden. Relationer, tillid og opfølgning er mindst lige så vigtige.

Om Alle børn i forening

Alle børn i forening har kørt i Aarhus, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner og haft fokus på børn mellem 4 og 8 år fra familier i økonomisk udsathed
281 børn er blevet en del af projektets fællesskaber, mens 1.732 unikke børn har deltaget i brobyggende aktiviteter til foreningslivet
Der er etableret mere end 220 aktiviteter, tiltag og samarbejder på tværs af lokalsamfundene

Et fælles ansvar

Ingen aktører kan løfte opgaven alene, viser evalueringen. Derfor er der skabt nye samarbejder mellem foreninger, kommuner, skoler, SFO'er og boligsociale indsatser. Tilsammen har det gjort det lettere at skabe trygge overgange til fritidsfællesskaberne.

Samtidig har projektet styrket foreningernes opmærksomhed på inklusion. Gennem udvikling af kompetencer og refleksion over egen praksis har flere frivillige og trænere arbejdet med spørgsmål som: Hvilke børn falder fra? Hvem føler sig ikke hjemme hos os? Og hvordan kan fællesskabet indrettes, så flere oplever at høre til?

Perspektivet er vigtigt for at kunne nedbryde barriererne, som fortsat holder børn udenfor. Økonomi, transport, manglende kendskab til foreningslivet, komplekse støtteordninger og mangel på frivillige er blandt udfordringerne, som går igen i evalueringen.

Fire principper til den fælles opgave

For at få flere børn med i fritidens fællesskaber, er der, ifølge evalueringen, fire centrale principper, som bør være fundamentet for fremtidige indsatser.

For det første skal behovsafdækning og relationer komme før planlægning. For det andet virker en eksperimenterende tilgang bedre end færdige koncepter. For det tredje bør fællesskabet komme før individet. Og for det fjerde skal trivsel prioriteres højere end præstation.

Det er ikke færdige løsninger, men pejlemærker. Til gengæld peger evalueringen på, at de fire principper har været med til at skabe nye veje ind i foreningslivet for børn, som ellers risikerer at stå udenfor fritidens fællesskaber.

Vil du dykke ned i resultaterne, virkemidlerne og anbefalingerne?

Læs evalueringen (INDSÆT LINK)

Hvordan får vi alle børn med i fritidens fællesskaber?

Alle børn i forening er støttet af