Træsko står linet op på række udenfor den dobbelte haldør. Sorte, uden kap og lige til at stikke i. Vi er på de kanter, hvor man både har et par til pæn brug og et par til marken.

I Østsalling samles granvoksne mænd hver tirsdag til herregymnastik. De kalder sig Æ Brokhold og der var oprindeligt tre kriterier for at få lov til at stille de pæne træsko og komme indenfor:

"Vi plejede at sige, at du skal have en puls, en tap og egne tænder for at deltage. Men nu er vi gået væk fra det med tænderne," griner instruktør, Søren Vester.

Han overtog for 14 år siden tjansen efter sin onkels bror. Dengang var der syv på holdet. Efter et par år fik Søren Vester overtalt sin fætter, Niels Frandsen, til også at trække i instruktørtrøjen. Og i dag er der 50 mænd iført sorte T-shirts med selvironiske og bredjyske citater til årets julefrokost:

"Æ Brokhold er et hyggehold med vægt på fællesskab og humor, tangerende dårlig humor, vil nogen sige. Vi gør det jo for at holde ryggen rank og undgå at skulle op at tisse om natten. Men for at være med, skal man turde at miste fodfæste. Brokholdet er livseliksir tilsat en møj bette gram gymnastik" siger Søren Vester.

Herrehygge som egnssport

Ja, de 50 mand stærk er til julefrokosten. Og her er der også en regel: Har du været med til træning én gang før jul, skal du komme til julefrokost og én gang efter jul resulterer i opvisning. Til daglig er de cirka 25 mænd i hallen.

"Man behøver ikke komme hver gang, det er der ingen, der forventer af dig. Vi kører det lidt ligesom tv-serien Beverly Hills: Du kan godt misse fem gange og når du så kommer igen, er alt som det plejer at være," siger Niels Frandsen.

Søren Vester peger i samme nu på tasken, der hænger over hans fætters skulder og konstaterer:

"Vi har ikke ændret på indholdet i den taske i 10 år. Julecd’en ligger allerede klar. Og det er også derfor vi kan holde til det – fordi vi kører den samme plade af hver gang tilsat noget gøgl og gakkelak. Det er til at regne med."

Det er tale om en egnssport. Folk kører helt fra den anden side af Fjorden. Der må virkelig være noget at køre efter.

"Altså vi tager ikke æren, vi styrer bare løjerne. Det er jo fordi, der er sjov mellem rækkerne og fordi det tæller lige meget, om man laver en salto eller en kolbøtte. Værdisættet er, at man skal smile og der skal synges hver gang," siger Søren Vester.

Livets første håndstand trods K3’er

Der bliver hoppet, trillet, bøjet mavemuskler og endda stået på hænder. For gigtramte Claus Hesselberg på 56 resulterede den første træningsgang i hans livs første håndstand. Den slags udløser selvfølgelig en stående applaus.

"Vi kan jo se og mærke, at det gør en forskel at træne og jeg kan mærke på mig selv, når der har været pause. Så trænger kroppen til at blive rørt igen. Vi er jo også nogen, der har nogle K3’ere efterhånden. Så meget desto mere skal vi styrke alt det andet rundt om," siger Søren Vester.

To af dem, som udgør grundstammen på holdet, er Hans Børsting og Niels Riis. De har været med siden henholdsvis 1993 og 2008.

"Det er sjovt, for sidst i 70’erne var Niels og jeg på REP-holdet sammen. Way back," siger Hans Børsting og Niels Riis tager over:

"Og så mødes vi på det her hold igen efter mange år. Det er da fedt."

De er begge enige om, at træning aldrig har været mere relevant for dem, end nu – hvor alderen har passeret de halvhundrede:

"Man sidder hjemme i sofaen og tænker: Ej, det kan sgu ikke betale sig i aften! Men man får bare så meget i løn, når man kommer afsted. Det er god grundgymnastik, man får sved på panden og så er det sjovt. Vi kommer for samværets skyld. Det er det, der skinner igennem," siger Hans Børsting.

40 års kontrakten

Folk valfarter til Æ Brokhold fra Thy, Mors og ja, til tirsdagens træning var der en ung mand – som de siger – helt fra Farresø. Det er cirka 50 kilometer fra hallen i Jebjerg. Markedsføringen består i 3 årlige lokalopvisninger og så er mændene gode til at tage en kammerat eller kollega med – som har det med at blive hængende. Det samme har de to instruktører lovet at blive:

"Vi har lavet en 40-års kontrakt og det er for at sikre noget stabilitet. Så om en 35 år indfører vi en pokkers masse styrketræning, og så ebber det vel ud," siger Søren Vester.

Det var som sagt onklens bror, der var instruktør gennem 30 år. Og de to fætre vil gerne slå Nørregaard, som de kalder ham, med ti. Fællessangen har de to dog selv indført. Hver gang står de 25 mænd derfor på geled og synger alt fra kærlighedssange til sømandsviser. De har endda deres egen sangbog, som revisoren printer, fortæller Søren Vester:

"Jeg tror, man tror, der er mindre snak på et mandehold. Men der er præcis samme mængde snak og brok, som på et dame- eller mixhold. Det her er et frirum."

Hyggehold tilsat en møj bette gram gymnastik: Mød Æ Brokhold