Økonomien skal ikke være en barriere for, at udsatte børn og unge kan blive en del af et hold i en idrætsforening.

Deltagelse i fritidsaktiviteter med andre børn og unge kan nemlig medvirke til nye kammerater og et brud med den sociale arv. Det er baggrunden for fritidspasordningen, der skal give børn og unge tilskud til kontingentet, så de kan være aktive i landets foreninger.

Så hvad gør du, hvis du som træner eller leder i en forening har kendskab til børn, der kunne have gavn af et fritidspas?

Tag snakken

Ifølge programleder for DGI Inklusion Julie Bohn Rasmussen starter det med en snak med barnets familie.

”Tag snakken, selvom det kan virke svært. Det bliver lettere, når først der er taget hul på det. Og sig direkte til dem, at: ’Vi vil gerne have jer med i vores forening, og vi fornemmer, at I måske har lidt svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Lad os finde en løsning på det,’” siger hun.

Vælg en kontaktperson

Dernæst anbefaler Julie Bohn Rasmussen, at foreningen finder en kontaktperson for barnet og familien. Det kunne for eksempel være kassereren eller ungdomsformanden, afhængigt af hvad der giver mening i den enkelte forening.

”Der er stor forskel på, hvordan fritidspasordningerne er skruet sammen fra kommune til kommune, hvor meget man kan søge støtte til, og hvordan man søger. Kontaktpersonen undersøger støttemulighederne i kommunen og kontakter derefter familien,” siger Julie Bohn Rasmussen.

Foreninger kan også altid kontakte deres lokale DGI Landsdelsforening og få hjælp til at undersøge støttemulighederne.

Informér om mulighederne

Ikke alle med økonomiske udfordringer kender til fritidspasset og lignende ordninger, der eksisterer. Derfor bør I som forening benytte enhver lejlighed til at fortælle, at også de kan blive medlemmer hos jer med støtte fra kommunen.

”Informér om støttemulighederne på forældremøder, foreningens hjemmeside og i velkomstbreve til nye medlemmer. Det handler om at skabe opmærksomhed omkring fritidspasset. Det er så ærgerligt, hvis noget så dumt som økonomi bliver en forhindring,” siger Julie Bohn Rasmussen.

Fritidspas i kommunerne

63 kommuner har en ordning med fritidspas eller en lignende ordning.

Den gode velkomst

En bekymring kan være, at de udsatte børn og unge aldrig bliver fuldt integreret i foreningen, og at de derfor forsvinder hurtigt igen, efter de har modtaget fritidspasset. Det er en skam – både for jer og ikke mindst for barnet. Derfor bør I gøre meget ud af at give nye en ordentlig velkomst, lyder rådet.

”Vi ved alle sammen, hvor svært det kan være at være ny. Derfor er det vigtigt at arbejde med velkomsten og fællesskabet i klubben, så det bliver en god oplevelse for alle nye børn og unge og deres forældre at være med i foreningen.”

”Det kan være med velkomstpakker til nye, filmaften på holdet, eftermiddagskaffe for forældre, overnatning i klubhuset og alt muligt andet. Så er de nye mere tilbøjelige til at blive. Også efter fritidspasset,” siger Julie Bohn Rasmussen.

I kan finde inspiration til, hvordan I byder varmt velkommen i foreningen på dgi.dk/velkomsten.

Kommuner uden fritidspas

Foreningsliv for alle

Ligger jeres forening i en kommune, der ikke har fritidspas, eller er det vanskeligt at gennemskue kommunens ordning?

DGI-foreninger kan altid søge støtte fra DGI's pulje Foreningsliv for alle.

Hvem kan I søge til?

Børn og unge op til 25 år af vanskeligt stillede forældre, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse i idræts- eller foreningsaktiviteten.
Nytilkomne voksne flygtninge og asylansøgere, hvor få midler sætter sine begrænsninger.

Hvad kan I søge støtte til?

2/3 af kontingentet kan dækkes, dog maksimalt 1.000 kr. for et år. Som udgangspunkt kan der kun søges tilskud til ét år.
Deltagelse i stævner, lejre, skoler, camps og lignende med maksimalt 500 kr. årligt.

DGI viste i infografikken i Udspil #5, hvilke kommuner der tilbyder fritidspas til udsatte børn og unge. En undersøgelse af Idrættens Analyseinstitut viste, at 63 kommuner tilbyder enten et fritidspas eller en lignende ordning, der giver tilskud til børn og unges idrætsdeltagelse.

Til gengæld viste det sig også, at 35 ud af 98 kommuner ikke har en ordning.

Så hvad gør I, hvis I er i en kommune, der ikke tilbyder Fritidspas eller lignende ordninger? Der er heldigvis også andre muligheder. I flere af kommunerne uden fritidspas eller lignende ordninger findes der frivillige lokalafdelinger, der arbejder for samme formål.

BROEN Danmark har lokalafdelinger i 30 forskellige kommuner og støtter socialt udsatte børn og unge men kontingenter og udstyr til idrætsaktiviteter. Dansk Flygtningehjælp har et lignende landsdækkende tilbud kaldet Fritidspuljen, der er specifikt henvendt flygtninge.

Red Barnet har med Plads til Alle et ikke-økonomisk støttende tilbud, der i stedet går ud på at skabe kontakt til foreninger og tilknytte barnet en frivillig, der kan hjælpe i opstarten og med de praktiske ting.

I kan også søge støtte gennem DGI’s Foreningsliv for alle-puljen.

Sådan kan din forening hjælpe børn til et fritidspas