Nr. Snede - Viborg 75 km
Vores rute på 75 kilometer fra Nr. Snede til Viborg er for dig, der vil have en fantastisk cykeloplevelse på Hærvejen med familien, dit hold eller dine venner. Her er plads til alle.
Ruten er spækket med highlights for hvert pedaltråd, du kommer nærmere Viborg. Du bliver udfordret af nogle af Hærvejens hårdeste bakker, og storslået natur og historiske vingesus fylder din dag med spændende indtryk.
To gange i løbet af turen får du den helt særlige oplevelse at komme til et af vores nærmest ikoniske depoter, der ifølge vores deltagere er Danmarks bedste.
En del af L’Etape by Tour de France: Som noget helt unikt får du mulighed for at føle dig næsten som en Tour de France-rytter, efter DGI Hærvejsløbet er blevet en del af L’Etape by Tour de France.
Det betyder blandt andet, at du kan konkurrere om de ikoniske førertrøjer på udvalgte segmenter med tidtagning og opleve vaskeægte Tour-stemning i Viborg, som var du i en fransk Tour-målby.
Der venter dig en helt speciel oplevelse, der med garanti vækker minderne om Tour de France til live. Glæd dig!
DGI Hærvejsløbet er et motionscykelløb, hvor vi lægger vægt på oplevelsen og socialt samvær undervejs. Tiden er ikke vigtig, så nyd turen.
Vi opfordrer jer til at finde sammen og køre som et hold. Du har dog også mulighed for at deltage individuelt. Der er samlet start fra Nr. Snede.
Pris pr. deltager:
- 345 DKK + gebyr
Håndteringsgebyr: 15,00 DKK + 0,8 % pr. deltager
Det får du:
- Et rigtig motionscykelløb, hvor oplevelsen er vigtigere end tiden
- Et unikt foreningsbåret event med mere end 700 frivillige
- To depoter i særklasse
- En smuk rute spækket med highlights
- Skiltning i top samt flagposter langs ruten
- En mål-by uden for kategori – Viborg hylder dig
- Motorcykel Marshalls på ruten
- Servicebiler på ruten
- Startkuvert med energi
- Finisher foto v. målgangen i Viborg samt diplom
- Bemandet cykelparkering på paradepladsen i Viborg
- Live tracking og chip tidtagning
Derudover får du som en del af L'Etape-konceptet bl.a.:
- Ekstraordinær oplevelse i målområdet, hvor der opbygges en mindre Village kendt fra Tour de France-målbyerne
- Indlagte korte segmenter med tidtagning og lukket for trafik, hvor du kan kæmpe med om de officielle Tour de France-førertrøjer
- Podieceremoni i målområdet, hvor vinderne af de forskellige trøjer hyldes