Historien

DGI Hærvejsløbet udspringer fra ideen om at forvandle den historiske Hærvej til Danmarks største motionsarena.

Baggrund

Hærvejen ligger på Jyllands højderyg og tjente i århundreder som en vigtig rute for både hære, kvægdrivere, handelsmænd og pilgrimme.

Da trafikken fra slutningen af 1800-tallet gradvist overgik til toge og siden biler, mistede Hærvejen sin betydning som færdselsåre gennem Jylland og forbindelsesled mellem Danmark og det øvrige Europa.

Hærvejen har de senere årtier vundet stadig større opmærksomhed som rekreativ rute for vandrere og cyklister.

Infrastrukturen på Hærvejen er forbedret ganske betydeligt, og ruten er i mange danskeres bevidsthed nu vundet frem som et refugium fra hverdagens stress og jag.

Hærvejens kendetegn er betinget af den sidste istid, hvor det nuværende landskab blev dannet, efterhånden som isen smeltede. Det skabte Jyllands højderyg og dermed vandskellet, hvor vandløbene løber enten øst mod Kattegat eller vest mod Vesterhavet.

Som resultat er naturen op gennem Jylland yderst varieret og stadigt mere kuperet, som Hærvejen nærmer sig Viborg.

DGI Hærvejsløbet er med til at udvikle denne naturskønne strækning til en arena for fysisk udfoldelse for motionister fra nær og fjern.

En arena er her forstået som et sammenhængende område med en stærk fælles fortælling til motionisten, som motiverer til deltagelse.

En meget direkte inspiration henter DGI Hærvejsløbet fra vores naboer i det midterste Sverige, som med Vasaloppet har skabt en imponerende motionsarena med klangbund i fortællingen om Kong Gustav Vasas flugt på ski fra den danske Kong Christian den 2.

Vasaloppet har de senere år udviklet arenatanken, så Vasaloppsarenan i dag er en helårsarena for skiløbere, vandrere, løbere og cyklister.

De bruger både arenaen på egen hånd og som del af store events, med skiløbet hvert år i starten af marts som højdepunktet.

DGI Hærvejsløbet bærer i sig kimen til at blive en dansk lillebror til Vasaloppet, hvad gælder antallet af deltagere.

Samtidig vil DGI Hærvejsløbet være storebror til Vasaloppet, da Hærvejen som motionsarena vil strække sig over cirka 300 km i forhold til Vasaloppets små 100 km.

Arenaen

Hærvejsarenaen er en rejse i landskabet, som byder på talrige perler af oplevelser undervejs, særligt kendetegnet ved effekten af sidste istid, som har skabt vandskellet på den jyske højderyg.

Starten går ved den smukt beliggende Flensborg Fjord, før deltagerne passerer grænsen og et Sønderjylland med vidt udsyn til alle sider.

Syd for Vejen passerer deltagerne Kongeåen, og dermed den danske grænse til Tyskland i de historisk set dramatiske år fra 1864 til 1920.

Landskabet lukker sig herfra gradvist, som de midtjyske bakker tager over fra det åbne sønderjyske landskab.

Vejle Ådal slår for alvor et midtjysk tema an med vandløb og bakker for deltagere, som får mange flere toner på den videre færd.

Jelling-stenene giver et historisk afbræk, før temaet fortsætter ved Rørbæk Sø, hvor Danmarks største vandløb, Skjernåen og Gudenåen, har deres udspring med få hundrede meters afstand, før de løber hver deres vej mod vest og øst.

Herfra overtager skovene også mere og mere af billedet mod Viborg.

Deltagerne krydser Danmarks største sammenhængende skovområde i et flere kilometer bredt bælte ved Vrads, men skovene fortsætter i form af Kompedal, Ulvedal og Stendal Plantage, kun afbrudt af den nyetablerede Bøllingsø, et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter.

Med Dollerup Bakker får deltagerne for alvor færten af Viborg, og Hærvejsarenaen kulminerer i det historiske Viborg på brostenene op mod Domkirken.