Hvem står bag

DGI Hærvejsløbet formål er at skabe en oplevelse for cykelmotionister bredt set.

Vi prioriterer, at man kan vælge i mellem både landevej og MTB og mellem lange og korte ruter – men i endnu højere grad prioriterer vi, at alle mødes i samme målby for at kunne være fælles om oplevelsen i sidste ende, selvom udgangspunkterne har været forskellige i løbet af dagen.

DGI Hærvejsløbet er den smeltedigel, hvor cykelmotionister i alle aldre og på alle niveauer mødes. For nogle er oplevelsen at være en del af noget større, for andre er det udfordringen sammen med kammeraterne. Fælles for alle er den Hærvej, der bærer en del af vores kulturhistorie med sig op langs den jyske højderyg.

DGI Hærvejsløbet arrangeres i samarbejde med lokale foreninger op langs Hærvejen.

Der er over 900 frivillige fra forskellige foreninger involveret i DGI Hærvejsløbet. De står for starter, depoter, vejvisning, og en masse andet undervejs og i målområdet. For deres arbejde før, under og efter DGI Hærvejsløbet, modtager foreningerne honorar for deres indsats.

Hvert år går der over 1 million kroner ud til de frivillige foreninger til at understøtte foreningernes arbejde for at fremme motionsdeltagelsen i Danmark.

Følgende foreninger er en del af DGI Hærvejsløbet:

  • Alheden IF
  • Ammitsbøl SGI
  • Bryrup IF
  • Cykelmotion Viborg
  • Engesvang Boldklub Motion
  • Fjordklyngen og Fjordklyngens Cykelklub
  • Funder GF
  • Hald Ege - Ravnstup KFUM
  • Hobro Cykleklub
  • Løgstrup IF
  • OK Gorm, Jelling fS
  • Præriefestens Venner
  • Ravnsbjerg IF
  • Rold Skov MTB
  • Rødding U & IF
  • Rødekro Cycle Club
  • Trivelos Flensborg
  • Vejen Cykel Motion
  • Vejgaard Cykelmotion
  • Vojens Løbeklub
  • Øster Nykirke IF