PurePower

Danske PurePower er igen i 2023 officiel energipartner for DGI Hærvejsløbet. De leverer både god energi under løbet og stærke tilbud, som du kan benytte dig af allerede nu.

God energi skal der til, når mere end 5.000 motionscyklister klikker i pedalerne til DGI Hærvejsløbet den 24. juni. Og du kan godt begynde at glæde sig, for igen i år sørger danske PurePower som officiel energipartner for de bedste betingelser for gode ben på dagen.

I din startkuvert finder du en af PurePowers lækre og yderst populære EnergySnack havrebarer, som er bløde i konsistensen, nemme at have med, giver mæthed og sidst men ikke mindst smager godt. En oplagt snack inden start eller undervejs på turen.

I depoterne kan du fylde dunkene med PurePower-energidrik i forskellige smagsvarianter, der kombinerer to sukkerarter for at sikre den maksimale optagelse.

SÆRTILBUD: HÆRVEJSPAKKEN

PurePower har lavet et helt særligt tilbud til dig, der deltager i Hærvejsløbet. De har sammensat Hærvejspakken ud fra en række produkter, som er perfekte til at få dig godt igennem Hærvejsløbet og træningen frem mod løbet.

Hærvejspakken består af: 2 stk. energibarer, 2 stk. energigels, 2 pakker chews (vingummi), 2 stk. breve med energipulver, 1 rør med elektrolytter og 1 drikkedunk. Det har en samlet værdi af 293 kr., men køber du Hærvejspakken, får du det til blot 249 kr.

Er du tilmeldt Hærvejsløbet, kan du også glæde dig til at modtage flere særlige tilbud og rabatkoder i tiden frem mod løbet.

Se pakken via linket i højre side eller nederst på siden.

Høj kvalitet og fantastisk smag

Sofie Kildahl fra PurePower fortæller om Hærvejspakken:

”Den særlige ”Hærvejspakke” indeholder nogle af vores bedste energiprodukter, når du skal tilbringe mange timer på cyklen, hvad end det er landevej, gravel eller mountainbike. Vi er sikre på, at rigtig mange cykelryttere kommer til at få stor glæde af vores produkter, når de skal ud på deres cykelture," siger hun.

Løbschef for Hærvejsløbet Magnus Korsgaard Nielsen glæder sig over igen at have PurePower med som energipartner.

”Som Danmarks største tilbagevendende motionscykelløb er vi stolte over at have PurePower, som er blandt de førende producenter af sportsernæring, med på holdet. Vi i teamet bag DGI Hærvejsløbet har selv benyttet PurePower-produkter i vores træning, så vi kan stå inde for den høje kvalitet, fantastiske smag og gode energi, der kendetegner dem,” siger han.

Læs mere om PurePower på purepower.dk.