DGI Østjylland og Skanderborg Kommune i parløb om stærkere foreninger

Folkeoplysningsudvalget i Skanderborg Kommune og DGI Østjylland går nu sammen om at styrke kompetencerne blandt frivillige og foreningsledere. Med nye kurser og uddannelsesforløb bliver det lettere at få inspiration, viden og konkrete redskaber til udvikling af foreningernes fællesskaber.

Tekst

Læs op

Foreningslivet betyder enormt meget for fællesskabet i Skanderborg Kommune. Derfor vil vi også gerne investere i de mennesker, der hver dag bruger deres tid og kræfter på at skabe gode fællesskaber for andre. Med de nye tilbud giver vi frivillige mulighed for at få ny inspiration og konkrete redskaber, som forhåbentlig både kan gøre deres arbejde lettere og være med til at udvikle foreningerne.

Vi ved, at attraktive foreninger ikke opstår af sig selv. De skabes af mennesker, som har lyst til at tage ansvar og udvikle fællesskabet. Derfor er vi rigtig glade for, at vi sammen med Skanderborg Kommune kan gøre stærk kompetenceudvikling langt mere tilgængelig for foreningerne. Og særligt vigtigt er det, at vi også investerer i de unge og giver dem mod på at tage ansvar i foreningslivet.

DGI Østjyllands Lederakademi - For mere moderne og attraktive foreninger

For nuværende og kommende foreningsledere. Seks moduler med fokus på blandt andet ledelse, frivillighed, møder, kommunikation, digitalisering og AI.

Unge tager ansvar – En projektlederorienteret uddannelse

For unge mellem 16 og 21 år. Tre moduler med fokus på blandt andet projektledelse, aktiviteter, kommunikation, frivillighed og ansvar.

AI for frivillige - konkrete AI-værktøjer til at spare tid og styrke hverdagen

Praksisnært kursus i brugen af AI og ChatGPT til f.eks. kommunikation, planlægning, idéudvikling, referater og administrative opgaver i foreningen.