Foreninger

Fra skyttesag til folkelig idræt for alle

Frivillighed og foreningsliv var med på Top 10 i 2016, da daværende kulturminister Bertel Haarder satte 20 kulturværdier til afstemning blandt danskerne. Og igen i foråret 2025, da kulturministeren holdt folkehøring over danskernes bedste bud på levende kulturarv, landede foreningsliv som nummer 4 på listen – efter højskoler, pølsevogne og håndbold.

Egentlig er en forening blot en ramme om et fællesskab, hvor man sammen definerer spillereglerne i et sæt vedtægter. Som medlem tilslutter man sig vedtægterne og får dermed indflydelse som minimum ved den årlige generalforsamling, der typisk er foreningens øverste myndighed.

Hvis foreningen vil have tilskud fra kommunen, skal foreningen opfylde nogle formelle krav. Kravene fremgår af Folkeoplysningslovens kapitel 2.

Folkeoplysningslovens kapitel 2

Stk. 3. En folkeoplysende forening efter stk. 1, nr. 2, skal

have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten,
tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov,
have en bestyrelse,
være demokratisk opbygget,
bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer,
som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål, jf. § 14, stk. 3,
være hjemmehørende i tilskudskommunen og
have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.

Foreninger og amtsforeninger

”Selv om de første skytteforeninger, var dannet allerede før krigen i 1864, var det alligevel nederlaget på Dybbøl banke og tabet af Sønderjylland, der ud over landet førte til at man oprettede skytteforeninger lokalt.”

Sådan skriver DGI’s daværende hushistoriker Hans Kelstrup i sin historiske beretning, og han fortsætter:

”Mange steder var det hjemvendte soldater, der tog initiativet til oprettelsen af foreningerne, men det var også præster, lærere og naturligvis officerer.”

Og om dannelsen af amtsforeningerne (det, der i dag svarer til landsdelsforeninger, red.) fortæller Hans Kelstrup:

”I de fleste amter var der allerede mod slutningen af 1860’erne så mange foreninger, eller kredse, som man kaldte dem, at man dannede amtsforeninger, der kunne koordinere arbejdet, arrangerer skydestævner og hjælpe lokalforeningerne med at få materiel.”

Demokratisk dannelse

1850’erne og 60’erne var også præget af den nye grundlov fra 1849 og et nyt demokratisk styre.

Det afspejles i dannelsen af foreninger og er måske en af grundene til at vi også i dag forbinder det lille foreningsdemokrati med det store?

Men måske gælder det ikke længere i samme grad i hverdagens foreningspraksis.

En aktuel undersøgelse af Foreningers betydning for demokratiet, som CISC på SDU og VIFO er i gang med, tyder på, at foreninger i mindre grad end tidligere tager del i en samfundsmæssig ’interessekamp’ og ’værdikamp’, og i dag først og fremmest har betydning for den lokale ’sociale integration’ og som ’social mødeplads’, hvor demokratisk læring, tillid og normer for samarbejde og fællesskab tilegnes.

Det hele menneske

I 1860’erne handlede al aktivitet om skyttesagen, men i 1884 nærmere bestemt den 24. februar introducerede gymnastikpædagogen Per Henrik Ling en ny form for gymnastik, der havde et andet mål end at skabe gode soldater.

Den svenske gymnastik blev vist ved indvielsen af et nyt øvelseshus på Vallekilde Højskole ved en legendarisk fest om hvilken Hans Kelstrup fortæller:

”Digterpræsten Hostrup havde skrevet en sang: ”Vi fik ej under tidernes tryk ..”, der gennem de næste generationer blev gymnasternes slagsang og skolens forstander Ernst Trier holdt en tale, der prægede tænkningen om gymnastikken helt op i vores tid: ”Sagen er den, at disse svenske legemsøvelser slet ikke er til for at uddanne i en eller anden enkelt sags tjeneste, men de tager sigte på det hele menneske.”

Det afgørende er altså ikke træning i militære færdigheder eller at se, hvem der springer højest. Gymnastikken er et middel til at udvikle en harmonisk legemsbygning præget af ro, selvbeherskelse og viljestyrke. Målet er ’det hele menneske,’ der kan leve et rigt menneskeliv og være demokratisk borger i Danmark, dermed bliver gymnastikken folkelig,” konkluderer Hans Kelstrup i sin historiske beretning.

Blandt gæsterne ved i festen var en del højskolefolk, der tog inspirationen med hjem til deres højskoler, hvorfra den nye gymnastik og idéerne spredtes rundt i landet.

Aktivitetseksplosion

Siden er idrætsbilledet eksploderet i en myriade af forskellige aktiviteter – og i en udvikling, der sammenfletter samfundets og befolkningens økonomi, teknologi, mobilitet m.m. med udviklingen i foreningernes vilkår og udvikling.

Det skete i starten af 1900-tallet, da den engelske sport indtog byerne. Det skete, mens danskerne flyttede fra land til by, og store parcelhuskvarterer skød op i alle provinsbyer, da TV bragte sporten helt ind i danskernes dagligstuer, da internettet erobrede alle borgeres personlige computerskærm og tech-giganterne overtog skærmen på vores såkaldte sociale medier.

Alt det kan man skrive lange udredninger om. Men sagen er i al korthed, at foreninger findes i stort tal. Ifølge DGI’s medlemsopgørelse gældende for årsskiftet 2024-25 har DGI 6.732 medlemsforeninger med tæt på to millioner medlemmer.

Foreningernes trivsel og sundhed varierer – som det altid har været tilfældet –over hele skalaen fra tip-top til dødstruet. Nogle foreninger – og aktiviteter, for eksempel fitness og padel – er presset af kommercielle aktører, der – fordi vi generelt er blevet rigere – kan stille rum til aktivitet til rådighed, hvor du som kunde kan købe dig til varen og dermed undgå de forpligtende omstændigheder, der hører med til at være medlem i en forening. Og omvendt har foreninger måske tilpasset sig forbrugersamfundet i en grad, så medlemsansvarligheden er blevet minimeret til nærmest ingenting.

Det starter med F…