
Flere børn, unge og voksne med usynlige handicap skal føle sig velkomne, trives og blive en del af foreningslivet.
Forståelse
Skab en fælles forståelse for, hvad den enkelte har behov for og hvordan I har mulighed for at imødekomme det. Så man tør være sig selv uden at føle sig forkert.
Fleksibilitet
Forsøg at skabe fleksibelt indhold, så flest muligt kan være med på deres måde. Så man kan være med uden at opleve for mange nederlag.
Forudsigelighed
Forsøg at skabe tydelige og forudsigelige rammer, så alle ved hvad der skal ske. Så man ikke skal bekymre sig om, hvad der skal ske, eller bruge energi på ‘at regne den ud’.
Fællesskab
Forsøg at tage mere styring på fællesskabet, så de sociale dynamikker i mindre grad er op til den enkelte at finde ud af at navigere i. Så man ikke føler sig udenfor.
I Sammen om fritid har vi undersøgt, hvordan det opleves at være menneske med et usynligt handicap i vores foreninger samt hvilke erfaringer og behov aktivitetsansvarlige i fritidslivet oplever. Resultaterne er tankevækkende: - 88% af de aktivitetsansvarlige ved eller tror, der går mennesker med usynlige handicap på deres hold. - 23% af de aktivitetsansvarlige føler sig fuldstændig rustet til inklusion. Mennesker med usynlige handicap: - 86 % af dem, der ikke går til noget, vil enten helt sikkert eller måske ønske, at de gik til noget. - 1 ud af 3 stopper til deres fritidsaktivitet fordi de enten ikke føler sig gode nok eller en del af holdet.
Har du spørgsmål til DGI? Kontakt mig.
Mange frivillige ledere, trænere og bestyrelser vil gerne skabe plads til flere, men også kan have brug for konkrete værktøjer og ny viden. Derfor er DGI med til at udvikle løsninger, som gør det lettere at tage imod nye medlemmer, møde forskellige behov og skabe trygge rammer i hverdagen. Projektet bygger på erfaringer fra foreningerne og viden fra dem, det handler om.




