MTB-klub: Urørt skov med store græssere vil lukke vores børneafdeling
Planerne for urørt skov vækker bekymring i MTB-miljøet, der frygter begrænsninger for foreningslivet. I Haderslev tør den lokale MTB-klub ikke tage deres 90 børn og unge med i skoven, hvis der kommer hegn og store græssere.
Danmark skal i de kommende år have meget mere urørt skov. Det besluttede den tidligere socialdemokratiske regering sammen med en række partier i december 2020 med Natur- og Biodiversitetspakken, hvor der blev afsat næsten 900 millioner kroner til etablering af op mod 75.000 hektar urørt skov.
Pamhule Skov nær Haderslev er blandt de statsskove, der er udpeget til at blive urørt skov. Skoven er hjemmebane for Hoptrup-Marstrup IF MTB, og klubben er usikker på, hvilke konsekvenser planerne om urørt skov vil få – særligt for klubbens yngste medlemmer. I forvaltningsplanerne for urørt skov indgår blandt andet indhegning og udsættelse af store græssere for at skabe lysåbninger i skoven, og det er netop den del, der skaber panderynker hos de foreningsfrivillige i HMIF MTB.
Derfor var DGI i januar på skovvandring med klubben i Pamhule Skov for at se nærmere på bekymringerne. Her kunne klubbens lokale sporboss Kim Michaelsen og børnetræner Signe Plenge pege på flere elementer i planerne om urørt skov, som i deres øjne vil gøre forenings- og sporarbejdet mere vanskeligt. Bliver Pamhule til urørt skov, betyder det, at de frivillige sporbyggere vil have ringe mulighed for at vedligeholde og forbedre sporet. Samtidig føler klubben ikke, at skoven egner sig til at blive hjemsted for store græssere.
"Her i Pamhule er det for det meste tæt skov med dårligt udsyn. Mange steder kan man ikke se ret langt frem, når man kommer kørende på sporet. Vi ved også fra andre steder, hvor der er indført store græssere, at de elsker at gå på sporene, og det vil ødelægge sporet og udgøre en risiko for os," siger Signe Plenge.
Uklarhed giver utryghed
Thomas Larsen Schmidt er konsulent i Idrættens Arenaer i DGI, og har repræsenteret DGI i en national interessentgruppe for de kommende naturnationalparker. Han er ydermere en af DGIs repræsentanter i de brugerråd, som DGI har fået plads i lokalt i hele Danmark.
Fakta: DGI og naturen
DGI bakker op om arbejdet med naturnationalparkerne. DGI vil arbejde for, at naturhensyn og friluftsliv kan gå hånd i hånd. Fra det lokale cykelløb, løbearrangementer, spejderløb og orienteringsløb.
DGI har været repræsenteret i den nationale interessentgruppe for naturnationalparker i Miljøministeriet.
DGI er fra årsskiftet repræsenteret i brugerrådet i Naturstyrelsens 16 lokale enheder.
Han har forsøgt at få afklaret, hvordan foreningslivet skal forholde sig til indhegning og risikoen ved at færdes sammen med store græssere, men indtil videre har svaret fra myndighederne været, at det må afklares i en eventuel retssag. Og den uklarhed er uholdbar, mener Mogens Kirkeby, hovedbestyrelsesmedlem og politisk ansvarlig for Cykling i DGI.
”Det stiller vores foreninger og foreningsfrivillige i en urimelig og meget usikker situation, og vi er bekymrede for, om planerne for urørt skov vil resultere i foreninger, der neddrosler eller helt afvikler deres aktiviteter i naturen. Vi har brug for, at flere børn og unge får god cykeldannelse og oplevelser i sunde fælleskaber og de frivillige foreningsledere, der tager ansvar for den opgave, skal samfundet bakke op – ikke skabe flere forhindringer for,” siger Mogens Kirkeby.
Små børn og store græssere
Spørger man Signe Plenge, børnetræner og tidligere formand i HMIF MTB, harmonerer store græssere ikke med små børn. Hvis den del af forvaltningsplanerne for urørt skov bliver en realitet i Pamhule, vil det reelt betyde en lukning af klubbens børne- og ungdomsafdeling, siger hun. En afdeling der i 2017 havde 12 børn, men som i dag har rundet 90 medlemmer.
Den lokale sporboss Kim Michaelsen, som er ansvarlig for sporet i Pamhule bruger sammen med en gruppe af frivillige mange timer på at vedligeholde og udvikle sporet. På en spordag er det ikke uvant, at der er op mod 15-20 frivillige som melder sig til at hjælpe som en hel dag. Privatfoto.
"Vi har børn og unge i alle aldre, der kører i skoven hver søndag fra april til oktober. Fra de tre-fire årige på løbecykel til vores eliteryttere i teenagealderen. Hvis de skulle støde ind i en stud på en af deres runder…" siger Signe Plenge og holder en kort tænkepause:
"Vi tør ikke køre i skoven, hvis der skal være store græssere. Det kan vi som frivillige ikke tage ansvaret for. Så det vil reelt lukke vores børne- og ungdomsafdeling. Og hvad med den lokale skovbørnehave? Det er et issue for alle, der arbejder med børn og unge, hvad enten det er pædagoger eller foreningsfrivillige."
Plads til både natur og mennesker
En stor del af den danske befolkning er jævnligt aktive på en mountainbikecykel. Det viste en kortlægning af danskernes motionsvaner i 2020, som Idrættens Analyse Institut stod bag. Ifølge undersøgelsen cyklede 8 procent af børnene og 9 procent af de voksne jævnligt på MTB, selvom langt fra alle er organiserede i foreninger som HMIF MTB.
Når man medregner andre friluftsbrugere som løbere, vandrere, orienteringsløbere og hesteryttere, udgør naturen den største arena for idræt og motion i Danmark. Samtidig viser en undersøgelse fra Københavns Universitet, at 26 procent af befolkningen vil være utrygge ved at gå ind i indhegninger med store græssere, hvilket svarer til cirka 1,5 millioner borgere. Derfor skal myndighederne være varsomme med at sætte begrænsninger på udfoldelsesmulighederne i den danske natur, mener Mogens Kirkeby.
"Friluftsliv er ikke en trussel for biodiversiteten eller rødlistede plante- og dyrearter. Tværtimod mener vi, at den bedste opbakning til at sikre den fremtidige natur og biodiversitet er, at et stort antal danskere har adgang til at færdes aktivt i naturen og opnår glæde og indsigt ved at være i kontakt med den," siger han.
