”Derefter skal trænere og andre vigtigt aktører inddrages, for det skal ikke kun være en bestyrelsesbeslutning, men en klubbeslutning. Det kræver nogle møder, men behøver ikke være et stort arbejde og ende ud i en stor drejebog. Det kan være godt at få nedskrevet og vigtigst - arbejdet kontinuerligt ind i hverdagen,” fortæller Knud Ryom.

Et generelt problem at holde fast i gode trænere

Konsekvenserne ved ikke at gøre det kan være, at de gode trænere forsvinder.

”Sørger man ikke for at have en motiverende og tydelig kultur, risikerer man at miste de gode trænere og det er generelt et problem i breddeidræt at holde fast i de gode trænere," siger Knud Ryom.

Fordelen ved et defineret værdisæt er ikke kun at holde fast i og bevare motivationen hos gode trænere. På længere sigt kan der skabes en kultur, hvor nye trænere spirer frem.

3 kendte eksempler på professionelle klubkulturer

Hobro IK: en klub med en stærk lokal kultur, hvor de arbejder sammen om at løse projektet i fællesskab.

FC Nordsjælland: et klassisk eksempel på at satse på de unge og holde fast i det, også selvom alle andre bliver ved med at ryste på hovedet og sige, at det ikke bliver ved at gå. Der er en klart defineret kultur og hele organisationen arbejder sammen om den vej, mål og drøm.

FC Midtjylland: lidt det samme som i FC Nordsjælland. De arbejder sammen om at skabe en kultur og lokalforståelse om en klub, der kan noget særligt.

”Gode trænere er også dyrkbare. For en træner, der endnu ikke har mange erfaringer eller er kommet langt i trænergerningen, er det vigtigt at have en fast kultur, for så ved de, hvad de skal gøre. Gode trænere vil gerne udvikle sig endnu mere, og det gør de der, hvor de får støtte og hjælp til det,” siger Knud Ryom.

I professionel fodbold er det blevet udbredt at arbejde med klubkulturer, men ifølge Knud Ryom er det mindst ligeså vigtigt at arbejde med det i breddeidræt, for det kan være med til at styrke mulighederne for at holde fast i både gode trænere og spillere. En klubkultur kan være mange forskellige ting, fortæller Knud Ryom, og behøver ikke være mere højtflyvende end at sige f.eks. ’sammen når vi længere’.

”Det handler om at tage en beslutning om, hvordan man gerne vil være, og derefter lade det sive ned i gennem rækkerne. En breddeidrætsklub vil ofte have et værdisæt om, at der er plads til alle. Har man fastsat det, er man også nødt til at efterleve det. Har man en velfungerende, sammenhængende kultur i en klub, vil man også opleve det på mange måder. Gennem trænernes gode virke, men også gennem flere spillere eller medlemmer,” siger Knud Ryom.

Hvordan går man fra papir til proces?

En ting er at blive enige om et værdisæt eller klubfilosofi på et møde. Noget andet er at følge op på det. Hvordan gør man det?

”Første skridt er at få trænerne involveret og gerne i hele processen, så de bliver interesserede i det, for ellers strander det som et papir på væggen, som man ser det i mange virksomheder, hvor medarbejderne knap ved, hvad det handler om.”

At kunne gå fra papir til proces er det svære, og det kræver hårdt arbejde, men der kan over tid blive skabt så stærk en kultur, at den bliver selvforstærkende.

”Når man har arbejdet med den længe, bliver den så indarbejdet, at den bliver selvkørende uden man egentlig tænker over det. Det tager tid at indarbejde, men det er også et arbejde, der i sidste ende, hvis det bliver budt ind på, bliver selvforstærkende og holder sig selv i live," slutter Knud Ryom.

Definér klubbens værdier og hjælp trænerne på vej