Måske tracker du allerede løbeturen, din søvn, eller hvad du spiser for at blive stærkere, friskere eller sundere.

Men du kan faktisk også skabe en positiv forandring ved at måle på de ting, du ikke kan gøre op i kilometer, tid eller kalorier. Uanset hvad dit mål er, kan du bruge tracking og data som et middel til at opnå det. Og du behøver hverken fancy ure, apps eller anden teknologi for at gøre det.

Jakob Eg Larsen forsker i blandt andet selvmåling og er tovholder for selvmålingsfællesskabet Quantified Self Copenhagen. Og så er han selv hyppig selvmåler.

”Du kan tracke alt mellem himmel og jord. Det handler om, hvad du er nysgerrig på eller undrer dig over. Nogle går målrettet efter noget, men det er ikke de typiske,” oplever han.

Sådan kommer du i gang

Find noget, du er nysgerrig på eller undrer dig over.
Tænk over, hvordan du kan måle det.
Lav observationer over tid og find din baseline.
Analyser resultaterne og dan hypoteser.
Prøv at ændre én ting ad gangen og se, hvordan det påvirker det, du undersøger.
Brug feedbacken og ret til ud fra den.
Stop, når du har fået tilstrækkelig viden.
Husk: Tracking er midlet til at opnå målet og ikke målet i sig selv.

Find din baseline

Når du vil observere ting eller fænomener i den hverdag, skal du starte med at finde noget, du kan måle på. Det lyder kompliceret, men det behøver det slet ikke være. En simpel metode, som alle kan bruge, hvis de vil blive klogere og prøve at ændre noget, er at lave observationer over tid.

Jakob Eg Larsen

Lektor på Danmarks Tekniske Universitet.
Forsker i bl.a. self-tracking.
Grundlægger og leder af Quantified Self Copenhagen.

Jakob Eg Larsen døjede selv med hovedpine og ønskede at blive klogere på, hvornår og hvorfor den opstod, for at se om han kunne påvirke den i en positiv retning. Derfor begyndte han at notere, hver gang han oplevede symptomer på hovedpine, og hvornår på dagen det opstod.

Når du har lavet en række observationer over et stykke tid, har du fundet din baseline, som Jakob Eg Larsen kalder det. Når du kender din baseline, kan du bruge den viden til at ændre noget. Det gør du ved at analysere dine observationer og danne hypoteser og idéer om sammenhænge og mønstre.

Spørg dig selv, hvorfor du tror, din baseline er, som den er.

Brug feedbackloopet

Når du har dannet hypoteser om, hvordan du tror, det hænger sammen, finder du ind i det, Jakob Eg Larsen kalder et feedbackloop. Det vil sige, at du justerer til og ændrer på ting undervejs, ud fra dine hypoteser og den feedback du får på dine ændringer.

”Hvis du tilsyneladende kan se et mønster i det, du undersøger, tænker du måske: ’Gad vide, om ikke det kunne være på grund af sådan og sådan.’ Så kan du begynde at intervenere eller ændre på noget og se, hvilken konsekvens det har for det, du undersøger,” siger han.

I mange tilfælde bliver du ikke alene klogere på sammenhænge mellem dine handlinger og de fænomener, du undersøger. Du vil også være i stand til at påvirke og forandre dem i en positiv retning.

Hovedpinen, som Jakob Eg Larsen har fået langt bedre kontrol over, er bare et eksempel, men der kunne findes mange andre inden for idrætten.

”Det kunne være til at forebygge skader. Hvis du kan måle nogle aspekter omkring træningen, så du får en fornemmelse af, hvor meget og hvor hårdt du har trænet, kan du sikre, at du ikke overtræner og dermed undgår at blive skadet,” foreslår han.

Det handler ikke om tallene

Tracking har også sine begrænsninger. Der skal mere end tracking til, for at der sker en ændring, så det er med andre ord ikke nok at stille sig op på badevægten, hvis du gerne vil tabe dig.

Dernæst er det vigtigt at huske, at det ikke handler om dataene og trackingen i sig selv, men om det mål du ønsker at opnå. Faktisk anbefaler Jakob Eg Larsen, at du tracker så lidt som muligt. Det kan også hjælpe dig til at undgå den følelse af dataafhængighed, som rammer nogle.

”Du skal tænke det som en læringsproces, hvor du tracker for at blive klogere og stopper, når du har fået tilstrækkelig viden. Så kan det være, du gør noget nyt bagefter. Det handler om at skille målet og midlet ad.”

Men hvis du begynder at tracke noget ved din krop, mister du så ikke evnen til selv at mærke efter? Det er reel bekymring, men en udbredt misforståelse.

”Forskning viser faktisk, at der sker lige præcis det modsatte. Hvis du observerer fænomener i din hverdag, skærper du din opmærksomhed på dem og bliver bedre til at mærke efter,” siger Jakob Eg Larsen.

Ekspert: Track det du ikke kan måle og skab en positiv forandring