”På en retspsykiatrisk afdeling handler behandlingen ofte om at ændre noget hos patienterne. Vi arbejder med de stemmer, de hører, med deres adfærd og medicinering, og det hele kan opfattes af patienterne som ’Du er ikke okay, som du er, og vi skal lave om på dig’. Men når vi spiller esport sammen, oplever de, at her er de faktisk gode. De har betydning, og vi har positive forventninger til dem. Det er et helt andet udgangspunkt for samarbejdet,” forklarer han.

Klare rammer styrker fællesskabet

Esport-træningen foregår hver onsdag fra cirka klokken 15-22 plus måske en gang i weekenden. Der er altid to instruktører (medarbejdere) til stede og som regel fem til ni patienter. Ingen andre aktiviteter tiltrækker så mange af de i alt 16 patienter på afsnittet.

Her er ikke dannet en decideret esportforening. Men i computerrummet er rammerne lige så klare, som hvis det havde været en forening:

”Der skal altid være instruktører til stede, og instruktørerne skal være forberedte. Vi taler ordentligt til hinanden. Når deltagerne kommer, må de ikke spille solospil, inden vi går i gang - de skal vente på, at det fælles spil begynder. Alle skal bidrage til det fælles og følge de taktikker, vi har besluttet i fællesskab. Det er jo frivilligt, om patienterne vil være med, men med de her rammer prøver vi at skabe oplevelsen af, at alle er en del af noget større,” fortæller Morten Trier Josefsen.

Træningen begynder med en lille halv times genopfriskning af de taktikker, der arbejdes med, og hver spiller får nogle individuelle ansvarsområder. Hvis der er spillere nok til to hold, spiller de mod hinanden, men ellers spiller de som ét hold mod andre hold uden for murene.

Har givet liv på afsnittet

”Vi tænker esport som en arena for at udvikle sociale kompetencer. Nogle af vores patienter har svært ved at være sammen med andre i længere tid, men her sidder de koncentreret i mange timer sammen. De øver sig i, hvad man gør og ikke gør i en gruppe, hvordan man taler sammen, og i at tage lederskab, når det kræves - og at indordne sig, når det kræves,” fortæller Morten Trier Josefsen.

”Mange patienter kan føle sig stigmatiserede, fordi de både er psykisk syge og har en dom for noget kriminelt. Men i spillets verden er de først og fremmest spillere, og her er de vigtige for holdet. Så de kan indtage en ny rolle og få anerkendelse for de kompetencer, de viser i spillet, for eksempel at de følger holdets strategier, er gode til at sætte holdet eller til at bevæge sig på banen,” forklarer han.

Den store interesse for at spille Counter-Strike har givet et helt andet liv på afsnittet:

”Tidligere kunne der være meget stille på gangene. Nu taler patienterne mere sammen, og jeg hører tit, at de planlægger, hvad der skal ske ved næste træning. Når jeg møder ind til en weekendvagt, står der ofte tre-fire-fem patienter ved indgangen og spørger, om vi skal spille i aften, for de ved, hvem der er klar, og de har samlet et hold. Det er fedt,” siger han.

Nogle gange spiller holdet mod et psykiatrisk bosted ved Viborg, som også har esport, for det sjoveste er alt andet lige at spille mod nogen, de kender lidt. De har også spillet mod en patients familie, et helt hold af nevøer. Snart er der en ny modstander: Der er et hold på vej i den almene psykiatri, hvor Mortens tidligere kollega nu har job.

”Drømmen er at etablere et bredt tilbud om esport for psykiatriske patienter og for tidligere indlagte. Så kunne de mødes og spille mod hinanden i hold - ikke som deres diagnoser, men som dygtige Counter-Strike-spillere,” siger Morten Trier Josefsen.

Et forskningsprojekt, der endnu ikke er offentliggjort, har undersøgt betydningen af esport for patienternes sociale relationer og for alliancen mellem patienter og professionelle på det retspsykiatriske sengeafsnit. Resultaterne ventes offentliggjort i løbet af 2021.

Esport skaber fællesskab blandt retspsykiatriske patienter