For snart halvandet år siden igangsatte Sundhedsstyrelsen et nyt landsdækkende initiativ, som skulle forsøge at motivere danskerne til at blive mere aktive. De fleste husker nok sloganet ’Get Moving, pattebarn’, som blev kampagnens mest iøjnefaldende slogan.

'Get Moving, pattebarn' appellerede til, at børn og unge skulle bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Forskning stiller nu skarpt på hvilken type af aktivitet, der i særdeleshed har størst nytte for børns fysiske udvikling.

Forskningsprojektet FIT FIRST er udarbejdet af en række danske forskere og udgivet i British Journal of Sports Medicine i maj 2016. Det beviste, at højintenst boldspil eller cirkeltræning i skolen tre gange om ugen i 40 minutter året rundt forbedrer børns knogler og muskulatur blandt 8-10-årige børn.

Færre spillere giver mere effekt for børnene

Forskningsprojektet viser, at man opnår størst mulig effekt, hvis man mindsker antallet af børn på banen ad gangen. Altså, man spiller eksempelvis 3-mod-3 i basketball i stedet for det almindelige 5-mod-5.

"Man opnår en større aktivering, når børnene bliver 'tvunget' til at deltage og bevæge sig. Desto færre spillere der er på banen, jo flere boldberøringer vil man få og dermed blive mere involveret i spillet," udtaler Thomas Johansen, basketballtræner for U12-pigerne i Harlev Basketball.

Der ligger altså en mulighed for trænerne i at relancere de veletablerede boldspil. Det er ikke kun enestående for basketball. Det gælder også andre sportsgrene som fodbold, håndbold og floorball. Ved at skære ned på antal personer på holdet, vil man opnå en højere aktivering blandt spillerne.

Basketball er særlig velegnet til småspil

Men det giver samtidig nogle udfordringer for træneren med færre personer på holdet, fordi man er nødsaget til at holde øje med flere små minikampe i stedet for flere større kampe. Det vender Thomas Johansen imidlertid til noget positivt.

"Basketball er et boldspil, som skiller sig særligt positivt ud, når det gælder om at få mest ud af det, man har. På en basketballbane vil man let kunne dele børnene op, så de spiller 3-mod-3 på én kurv. Det har egentlig ikke den store betydning om 'målene' er placeret overfor hinanden, som det eksempelvis har i håndbold," fortæller han.

Man har altså mulighed for at aktivere op til 36 børn i en basketballhal, samtidig med man fremmer børnenes tekniske kompetencer ved, at børnene automatisk får flere berøringer og skal bevæge sig mere.

Effektiv træning minimer spildtid

Men hvordan gør Thomas Johansen selv, når han skal planlægge en basketballtræning?

"Jeg forsøger at tilrettelægge træningen efter at minimere spildtid. På den måde opnår børnene den mest effektive træning forstået på den måde, at børnene skal være i bevægelse så ofte så muligt i løbet af træningstimen," siger han.

"Jeg løsner altid knuden til boldposen som det første, så børnene kan gå i gang med at drible og aktivere sig selv med det samme. Derved undgår man, at det er den langsomste i omklædningen, der bestemmer, hvornår træningen skal gå i gang," påpeger Thomas Johansen.

Fakta: Motion som barn danner fundamentet

Forskningsprojektet FIT FIRST har bevist:

Højintens aktivitet i skoletiden forbedrer markant børnenes kondition, muskelstyrke og knogletætheden, hvilket er et vigtigt fundament for knoglesundhed i fremtiden.
En tidlig indsats kan forebygge, at flere voksne oplever problemer med eksempelvis ryg, som forårsager mange sygedage og i nogle tilfælde førtidspension.
Samtidig virker det forbyggende på livsstilssygdomme som diabetes 2, hjertekarsygdomme og knogleskørhed. På kort sigt har det den effekt, at børnene kommer i bedre form, og samtidig forbedrede deres evne til at samarbejde.

Højintenst boldspil gavner børns fysiske udvikling