Som alle andre har børn og unge med for eksempel motoriske vanskeligheder, sociale problemer eller udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme brug for at dyrke idræt. Men ofte mangler der egnede tilbud til denne målgruppe.

Eksempler på velegnede idrætsgrene

Atletik: Individuel sport, der giver mulighed for at dyrke flere forskellige discipliner og derved tage udgangspunkt i den enkelte deltagers niveau.

Badminton: Deltagerne spiller på hver sin banehalvdel, der tydeligt er markeret med streger, hvilket gør sporten nemmere at overskue for barnet. Dog ikke velegnet til børn med motoriske vanskeligheder.

Svømning: Individuel sport, der stadig giver mulighed for at involvere barnet eller den unge i et fællesskab.

Bueskydning: Individuel sport, der kræver koncentration og har vist sig velegnet til fx børn med ADHD, da disciplinen giver ro og struktur.

Kampsport: Karakteriseret ved klare regler, disciplin og rutiner, der har vist sig at have en positiv indflydelse på børn med fx ADHD eller andre former for koncentrationsbesvær.

Parkour: Har vist sig særdeles velegnet til børn og unge med særlige behov. Giver mulighed for at stille fælles opgaver, men med frihed i udførelsen. Kan dyrkes hvor som helst.

Gymnastik: Individuel sport, hvor blandt andet brugen af redskaber kan være med til at strukturere undervisningen.

Friluftsliv: Nogle børn og unge med særlige behov har det svært med at være indendørs i fx en hal. Aktiviteter i naturen som kajak, snorkling eller løb giver plads til denne gruppe børn, ligesom friluftsliv har vist sig at være velegnet til at involvere hele familien sammen med barnet.

Kilde: ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”

Det vil Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ændre på med hæftet ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”. Her kan foreninger og kommuner læse, hvad de bør overveje, når de vil i gang med at lave idrætsaktiviteter for disse børn og unge. Det handler om alt fra forventninger og ansvarsområder over information om målgruppen til valg af idrætter og træningstidspunkter. Og ikke mindst rekruttering af deltagere og trænere.

Bygger på eksempler

Materialet bygger på projekter, som både har givet børn og unge fra målgruppen lyst til at prøve forskelige aktiviteter og styrket deres evne til at knytte relationer. Det gælder blandt andet et projekt i IF FREM Skørping og DGI Storkøbenhavns Playon for børn med autisme, ADHD og lignende kognitive vanskeligheder.

Foreningen spiller en afgørende rolle

Selv om et idrætstilbud involverer skole, SFO, kommunale forvaltninger, sundhedsprofessionelle medarbejdere, politiske beslutningstagere og forældre, spiller foreningen en afgørende rolle. Det stiller krav til foreningen:

Foreningen skal:

Udbyde aktiviteter, der er relevante for målgruppen
Være villig til at etablere hold med færre deltagere
Kunne mobilisere tilstrækkeligt antal trænere og frivillige med de rette egenskaber
Være villig til at placere tilbuddet på tidspunkter, der er attraktive for målgruppen – også selv om det betyder, at andre hold må rykkes
Være indstillet på at prioritere midler fra hold, der giver overskud, til tilbuddet for børn og unge med særlige behov

Foreningen får:

Flere medlemmer
Kontakt med nye medlemsgrupper, fx borgere med anden etnisk baggrund
Mulighed for at udvide kredsen af samarbejdspartnere
Mulighed for at rekruttere nye frivillige
Mulighed for at få midler til fx udstyr, som kan komme alle foreningens medlemmer til gode
Mulighed for øget synlighed takket været det sociale ansvar, foreningen påtager sig

Indviklede regler dur ikke

Foreningen skal altså først og fremmest udbyde aktiviteter, der er relevante for målgruppen.

”Disse børn og unge kan have svært ved indviklede regler, tæt fysisk kropskontakt, holddeltagelse og uoverskuelige baner, ligesom deres fysiske formåen kan variere meget. Det er derfor ikke alle idrætsdiscipliner, som er lige velegnede til denne gruppe. Blandt andet er det afgørende, at øvelserne kan differentieres, så alle kan være med og samtidig føler sig udfordret”, lyder det i materialet, som tilføjer, at især individuelle idrætsgrene har vist sig at passe til disse børn og unge.

Lige efter skole

Foreningen skal også være villig til at etablere små hold, da hold med højst 10-12 deltagere har vist sig at fungere bedst. Det kan derfor være nødvendigt at prioritere midler fra hold, der giver overskud, til tilbuddet for børn og unge med særlige behov.

Det er også vigtigt, at foreningen placerer idrætstilbuddet i eller umiddelbart efter skoletiden, så barnet kan følges med en lærer eller pædagog hen til de nye trænere og fysiske rammer. Derfor skal foreningen være fleksibel indstillet, da holdet kan optage tidspunkter, som også er meget attraktive for en anden – og måske større – gruppe idrætsudøvere.

Materialet anbefaler også, at foreningen giver aktiviteten et navn, som appellerer til barnet eller den unge, så man undgår, at nogle vælger tilbuddet fra, fordi navnet signalerer, at deltagerne har særlige udfordringer.

Flere voksne omkring holdet

Der ligger en særlig opgave i at rekruttere trænere og frivillige til opgaven. De mest succesrige tilbud bliver skabt omkring én entusiastisk person, men det er en skrøbelig konstruktion, for hvis vedkommende flytter, mister motivationen eller ikke længere har tid, risikerer tilbuddet at falde fra hinanden.

Derfor er det en god ide at involvere flere trænere. Desuden har hvert barn sine udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed, så også af den grund er det nødvendigt, at flere voksne kan træde til, for eksempel hvis et barn stiller specielle krav, ønsker at trække sig eller kræver opmuntring for at deltage.

Trænere med empati og situationsfornemmelse

Foreningen skal gøre sig umage med at finde de rette trænere og frivillige til opgaven. De skal forstå de særlige udfordringer, der knytter sig til netop denne gruppe børn og unge, og de skal være empatiske og have situationsfornemmelse, så det enkelte barn føler sig taget godt imod, set og anerkendt.

”Børn og unge med særlige behov kan stille særlige krav til andres tålmodighed, og det er vigtigt, at trænere og frivillige har en forståelse for børnenes udfordringer og ved, hvornår det er tid til at opmuntre barnet eller give det ro,” anbefaler materialet.

Trænerne skal også kunne præsentere aktiviteterne på en måde, så målgruppen forstår rammer og regler. Desuden skal trænerne kunne tilrettelægge øvelserne, så de kan udføres af alle.

Trænerne skal forpligte sig for en længere periode

Materialet peger også på, at trænere og frivillige skal være bevidste om deres rolle i barnets liv, da børn og unge med særlige behov i højere grad kan knytte sig til de voksne, de møder.

”Børn og unge med særlige behov har i særlig grad brug for tryghed, og hyppig udskiftning blandt trænere og frivillige bør undgås. Derfor bør trænere og frivillige på forhånd forpligte sig til arbejdet i en længere periode, fx et år,” lyder det i hæftet, som også anbefaler, at rekrutteringen foregår ved, at foreningen ”prikker” personer, som vil være velegnede til opgaven.

Viden, vejledning og værktøjer

DGI Inklusion kan hjælpe din forening med viden, vejledning og værktøjer til at få nye grupper med i foreningen.

I gang med idræt for børn og unge med særlige behov