I StarPetanque Danmark i Bjerringbro har de skabt et præstationsfrit, legende rum for børn med særlige behov. 8 nye medlemmer i alderen 4 til 11 år er blevet en del af klubben, hvor de nu har sænket gennemsnitsalderen en hel del. Og unge som ældre elsker det.

Hvordan er de mon lykkes med det? Opskriften indeholder både en legende, struktureret træning, et stærkt samarbejde mellem skole og forening, opbakning fra forældre og selvfølgelig dygtige frivillige til at binde det hele sammen.

Struktur, genkendelighed og individuelle hensyn motiverer

Træningen starter altid på samme måde. Kl. 17:30 samles trænerne og børnene ved tavlen med piktogrammer, hvor dagens træning gennemgås.

Hele vejen igennem er strukturen vigtig. Hvad skal der ske? Hvornår? Og med hvem? De 10 H’er benyttes i stor grad; et værktøj der egner sig godt til kommunikation med personer med autisme. Genkendeligheden er en vigtig faktor – både i træningen og de mennesker, der står for den.

”Det er vigtigt, at vi ikke er for mange fremmede voksne,” fortæller træner Helle Busk, som igennem et langt arbejdsliv har arbejdet med børn.

Individuelle hensyn er afgørende for at børnene har lyst til at blive ved:

”De behøver ikke komme, hvis de er helt færdige en dag. Der sker ikke noget ved at sidde over en gang,” fortæller formand Peter Ellekær Hansen, da DGI Petanque besøger klubben en tirsdag i februar.

Fokus på den enkeltes behov kan Natascha se gør en stor forskel for hendes søn Martin, 8 år.

”Der skal ikke så meget til at fylde deres kop. Martin kan sætte sig ned og tage en pause, uden at der er en træner der står og skubber på for at få ham i gang igen.”

”Guld værd når børnene lykkes”

Glæden, som klubbens ældre spillere og børnene får ud af holdet, er hele arbejdet værd, mener formanden:

”Du får ikke noget bedre end at mærke at de har haft en god aften, når de går ud ad døren. Man glemmer aldrig når børnene lykkes – det er guld!”

”Han er glad for at komme her. Det giver ham noget at være sammen med sine skolekammerater,” fortæller Natascha om sønnen Martin, der også sætter pris på at kunne dyrke relationen uden for skolen:

”Det bedste ved at spille petanque er at mødes og snakke med sine venner,” lyder det fra Martin.

Efter kun et halvt år med petanque er han blevet bidt af det i sådan en grad, at han i fødselsdagsgave ønskede sig sine egne petanquekugler. Til hans store glæde fik han sit ønske opfyldt – endda med hans navn indgraveret!

3 besøg med klassen førte til nye medlemmer

Det hele startede med en god idé hos en lærer på det lokale specialtilbud i Bjerringbro. Sammen med klubben aftalte hun tre besøg á én time i september.

Formanden tror ikke, det er tilfældigheder som gør, at petanque blev den foretrukne idræt hos børnene:

”Petanque passer godt til dem. Der sker ikke så meget rundt om dem. De skal ind og koncentrere sig et øjeblik, og så en pause. Skydning kan det samme.”

Som en del af det nye hold var fire af klubbens frivillige på et kursus hos DGI om børn med særlige behov. Eksperterne har de lige ved hånden i form af forældre, som gavmildt deler ud af deres viden. Én af de forældre er Natascha, som har enorm respekt for de frivilliges store indsats:

”Jeg tager hatten af for de ildsjæle der er her og investerer tid i børnene.”

”Kæmpe potentiale for de børn”

Mange børn i Danmark dyrker idræt i deres fritid, men for børn med særlige behov kan broen til fritidsaktiviteter være sværere at krydse.

For Martin passede de mange lyde fra mange børn i en lukket hal til gymnastik og håndbold ikke godt. Her var de rolige omgivelser i den behagelige petanquehal et bedre match.
At tænke forstyrrelser og støj (eller mangel på samme) ind i ens idrætstilbud er én af de ting man kan gøre for at gøre det nemmere for børn med særlige behov. En anden ting er kommunikationen:

”Andre sportsgrene som gerne vil de her børn, skal arbejde med de 10 H’er. Der er et kæmpe potentiale med de børn,” fortæller klubbens formand og bliver bakket op af Natascha:

”Der er et stort potentiale i at få mange af de børn, som har det svært, til at lykkes på den her måde.”

Da interviewet er færdigt, er tirsdagens træning også ved at være slut. Børnene og trænerne slutter af sammen ved piktogrammerne og uddeler high fives. Som de plejer.

I StarPetanque Danmark spiller børn med særlige behov med