Debatindlægget er bragt i Politiken Sundhed.

Af Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI, og Niels Nygaard, formand i DIF.

Når vi i Danmark står overfor udfordringer med for meget stillesiddende aktivitet, flere overvægtige, øget mistrivsel og alt for mange danskere, der er plaget af kroniske sygdomme, så vil vi ikke vende ryggen til i idrætten.

Når vi i DGI og Danmarks Idrætsforbund sammen med Nordea-fonden og TrygFonden i Bevæg dig for livet-samarbejdet har sat os et mål om, at Danmark skal være verdens mest aktive nation, så er det ikke kun fordi, vi ønsker flere medlemmer i idrætsforeningerne. Men fordi idræt og fysisk aktivitet er en genvej til et sundere Danmark. 6000 dødsfald årligt kan tilskrives fysisk inaktivitet, og fysisk inaktive lever i snit næsten syv år kortere end resten af danskerne, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. En mere sammenhængende dosis aktivitet er derfor et vigtigt greb i arbejdet for at skabe mere lighed i sundhed og generelt øget livskvalitet.

Med flere end 2,2 millioner aktive medlemmer og samarbejdsaftaler med 20 kommuner i Bevæg dig for livet løfter idrætten allerede en stor sundhedsindsats i det daglige. Men vi er enige med de politikere på tværs af politiske skel, der ønsker, at civilsamfundet skal spille en større rolle i det forebyggende arbejde i det danske sundhedsvæsen. Blandt andre Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen i et interview her på siden forleden. Det skal blot ske med respekt for det særlige frivillige fundament, som den danske foreningstradition bygger på.

Motion og fællesskab på recept

Løsningen ligger lige for: Et stærkere samarbejde mellem idrætten og centrale sundhedsaktører som kommuner, regioner, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Et godt eksempel er puljen til ”Motion og fællesskab på recept”, som med et bredt politisk flertal i ryggen blev iværksat under den foregående regering. Puljen giver mulighed for, at sundhedsprofessionelle på sygehuse, den praktiserende læge eller jobcentret guider borgere til lokale idrætsaktiviteter og foreningsfællesskaber som en del af et forebyggende tilbud eller behandling. Der er fokus på, at aktiviteten foregår i en forening eller et andet fællesskab, da vi ved, at sociale relationer er med til at fastholde de gode vaner.

Selvom puljen er ny, findes der allerede masser af eksempler på det succesfulde samarbejde. Martin Geertsen peger selv på FC Prostata-fodboldholdene for kræftramte mænd, der breder sig rundt om i landets kommuner.

Et andet godt eksempel er i Aarhus Kommune, hvor de har ansat foreningsbrobyggere til specifikt at parre borgere fra kommunale genoptrænings- og rehabiliteringsforløb med det foreningstilbud, der passer til den enkelte. Kommunen arbejder også med at hjælpe økonomisk trængte borgere, så økonomien ikke skal afholde dem fra at fortsætte de gode vaner. I Brønderslev Kommune har man i samarbejde mellem Brønderslev Golfklub og Diabetesforeningen flyttet de faste træningsforløb for diabetikere på det lokale sundhedscenter ud på golfbanen.

Fælles for disse indsatser er, at drivkraften måske er sundheden og livskvalitet for de inaktive borgere, men at det samtidig er fællesskabet og glæden ved motion, der skal fastholde de gode vaner og sørge for, at han eller hun forhåbentlig aldrig kan se sig selv forlade foreningslivet igen.

Tænk idrætten ind i de fysiske rammer

For at styrke samarbejdet lokalt mellem idrætten og den kommunale sundhedsindsats anbefaler vi, at man helt konkret tænker idrætten ind i de fysiske rammer, hvor den forebyggende indsats foregår. Hvis idrætsfaciliteter og de kommunale sundhedshuse tænkes sammen, så vil vejen fra de kommunale genoptræningstilbud til de mere forpligtende og blivende sunde fællesskaber være kortere, både fysisk og mentalt.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle foreninger, der hverken kan eller skal løfte egentlige forebyggelsesopgaver. Idrætsforeningerne løfter allerede i kraft af deres eksistens en stor opgave for både sundheden og sammenhængskraften i Danmark, og det skal være drevet af deres egen vilje, hvis de skal påtage sig yderligere opgaver. Det er den frivillighed, der gør det danske foreningsliv så unikt og stærkt. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har et godt samarbejde med idrætsforeningerne og afklarer, hvilke foreninger der har både interessen og resurserne til at løfte nogle af de mere krævende opgaver.

Den forståelse på tværs af kommunale forvaltninger og foreningsliv er helt centralt for at lykkes i de 20 Bevæg dig for livet-kommuner, vi allerede har indgået aftale med. Hvis det lykkes, er det ikke blot en effektiv måde at styrke den forebyggende indsats og øge livskvaliteten hos de involverede. Det kan også på sigt spare resurser i sundhedssystemet. Så vi håber, at resten af landets kommuner vil lade sig inspirere af de gode eksempler og skabe bedre rammer for en forebyggende og behandlende indsats i idrætsforeningerne.

Idrætten er effektiv medicin