”Jeg ser ikke opvisningen, jeg ser kun hendes reaktion. Den udstråler stolthed og kærlighed til den flok piger, så hun stortudede. Lige den tænker jeg på tit – hvor mange følelser der kan være”

Scenen var en gymnastikhal som alle andre, men mindet står alligevel skarpt hos Søren Bro, formand for Lemvigegnen. Eller det vil sige: snart forhenværende formand. Efter 14 års tro tjeneste afgår han som formand for Lemvigegnen. I hans tid i foreningen har han indsamlet mange gode minder, og den unavngivne træner fra citatet øverst har givet ham et af de stærkeste af slagsen.

Historien opsummerer Sørens tid i Lemvigegnen. Det handlede om gymnastikken, det handlede om gymnasterne, det handlede om trænerne. Det handlede aldrig om Søren – og det var her, han befandt sig bedst.

Kulissens styrmand

Indgangen til Lemvigegnen rummede et strejf af tilfældighed. I 2007 solgte han kutteren, som var hovedredskabet i en tilværelse som fisker. Det nye liv fandt en rolle i gymnastikudvalget, som han kom ind i grundet børnenes interesse i gymnastik. En håndfuld år senere blev udvalgsrollen skiftet ud med en titel som kasserer, og for seks år siden satte han sig i formandsstolen.

Her lagde han et stort arbejde i at sørge for, at egnens hold fortsat kunne udfolde sig i haller landet rundt. Udover sporadiske reparationer af redskaber bød arbejdet på regnskaber og andre administrative opgaver, som fik hele foreningen til at køre rundt. For det meste foregik arbejdet i kulissen, mens andre indtog halgulvet ved opvisninger.

Fødselsattesten runder snart 60 somre, og afskeden med egnsforeningen føles naturlig for Søren. Nye kræfter står klar i kulissen, og dem er han fuldstændig tryg ved.

”Dem der er nu, de er skide dygtige”, lyder ordene fra Søren om sine arvtagere, og der er ingen tvivl om, at Lemvigegnen fortsat er i gode hænder.

Mere tid til naturen

Meget af fritiden i de seneste mange år er gået med opgaver til gavn for Lemvigegnen og alle dens medlemmer, og ved siden af dette har Søren arbejdet ved kemikaliefabrikken Cheminova mellem Harboøre og Thyborøn.

Planerne for den nyligt frigjorte tid er ikke fastlagt. Dog har Søren en idé om hvilke ting, der nu får tildelt flere af døgnets timer.

”Det ender nok med, at jeg går nogle flere ture i naturen og nyder at være til”

Og mens Søren nyder den vestjyske natur, overtager hans arvtagere arbejdet hos Lemvigegnen og sørger for, at området fortsat kan byde på gymnastik i høj klasse.

Kulissens styrmand takker af i Lemvigegnen