Landsbyer står stærkere, når de står sammen.

Det har været grundidéen bag Kampagnen Landsbyklynger, hvor DGI, Lokale og Anlægsfonden og Realdania i perioden 2017-2019 har etableret 24 Landsbyklynger fordelt over hele Danmark. Og den idé er god, viser en evaluering fra Aalborg Universitet.

Evalueringen konkluderer, at Landsbyklynger har vist sig som et stærkt strategisk redskab, der giver landsbyerne mere politisk synlighed og et volumen, hvilket gør dem mere robuste.

Det betyder, at samarbejde mellem landsbyer i en klynge ruster den enkelte landsby bedre til fremtiden og øger den politiske synlighed omkring livet på landet.

I landsbyklyngen Friskvind har klyngesamarbejdet bl.a. betydet, at de enkelte lokalsamfund har fået øjnene op for nabobyerne:

”Jeg tror, at alle sogne har fået øjnene op for, at det er de samme problemer, vi alle kæmper med. For os som har været involveret, har det også medført øget kendskab til andre personer fra klyngeområdet, som på sigt kan føre til mere samarbejde," siger Kjeld Christiansen, som er formand for klyngens bestyrelse, Klyngerådet.

Klyngesamarbejdet Friskvind omfatter de vestjyske sogne Velling, Højmark, Lem, Dejbjerg og Stauning.

Fingeren på pulsen

De 24 landsbyklynger er lavet i et samarbejde mellem DGI, Lokale og Anlægsfonden, Realdania og en række af landets kommuner. En landsbyklynge består af en række landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden. De opbygger et samarbejde, hvor de hjælper og støtter hinanden – og netop de lokale ildsjæle er helt afgørende for projektet:

”Borgerne og det lokale foreningsliv har fingeren på pulsen og ved, hvad der lokalt er brug for. Når borgerne er med til at finde lokale løsninger fremmer det glæden ved at bo i området, samarbejdet på tværs og det frivillige engagement”, fortæller Carsten Blomberg fra DGI.

Nye aktiviteter og en større bane at spille på

Alle landsbyklyngerne har arbejdet med det nye fællesskab, som en landsbyklynge er. Efter 18 måneder som landsbyklynge mener 81% af de frivillige, der sidder i styregrupperne, at samarbejdet på tværs mellem landsbyerne har højnet deres evner til at arbejde langsigtet med udvikling af deres lokalsamfund.

Sideløbende har klyngerne igangsat nye initiativer og fælles aktiviteter. Aktiviteter, som i høj grad handler om at styrke fællesskabet på tværs og kvaliteten i de tilbud, der er.

I Friskvind har de blandt andet prioriteret foreningslivet som en del af klyngesamarbejdet. Der udarbejdes i øjeblikket en fælles aktivitetskalender for klyngens foreninger, så borgerne let kan danne sig et overblik over foreningstilbuddene i lokalområdet.

Klyngen har arrangeret en fælles aktivitetsdag for alle skolebørnene fra 1.–6. klasse fra områdets fire grundskoler, to fælles fodboldturneringer for skolebørn, en familie idrætsaften og påtænker aktiviteter, som skal styrke samarbejde mellem seniorforeninger i området. Klyngen har valgt at skyde samarbejdet i gang med arrangementer for børn, som en forløber for et mere formaliseret foreningssamarbejde.

"For når børnene leger sammen, følger de voksne trop," forklarer Kjeld Christiansen og fortsætter:

”Det har været en stor styrke, at vi har haft mulighed for at møde foreningsfolk fra hele området, som alle har de samme ønsker om at lave nye tiltag og øge kendskabet til aktiviteter, man med fordel kan være fælles om.”

Foruden det store fokus på foreningslivet, har klyngen også arrangeret eksempelvis udflugter, fælles stiplanlægning, tilflytterarrangementer og lokale virksomhedsbesøg. Andre eksempler på fællesarrangementer i landsbyklynger landet over er festivaler, fællesspisninger, tilflytterarrangementer, loppe- og fødevaremarkeder, borgermøder og foredrag.

Klyngen arbejder ligeledes med etableringen af et fælles mobilt mødested for alle borgerne i klyngeområdet. Mødestedet skal nemt kunne flyttes til forskellige steder i klyngens natur, og det skal bruges i forbindelse med events, gåture, friluftsliv, klub- og skolearrangementer og andre lignende begivenheder. Det mobile mødested har fået støtte fra Lokale og Anlægsfonden, Realdania og kommunen til videre udvikling af projektet.

Kommunen er vigtig medspiller

De deltagende landsbyklynger har langt hen ad vejen oplevet meget engagerede kommuner. Netop et velfungerende samarbejde med kommunen vurderes i evalueringen, som en af nøglerne til at skabe en succesfuld landsbyklynge. Og kommunerne er da også selv tilfredse med projektet.

Således svarer 89 procent af kommunerne, at de vil anbefale landsbyklynger til andre kommuner.

Kommunens rolle har primært været, at deltage i klyngens møder, hjælpe med at give indblik i, hvordan kommunen fungerer, give sparring på idéer og være bindeled mellem klyngen og det kommunale system. Grundtanken er, at kommunen lytter frem for at tage styring, da ejerskabet i sidste ende skal være hos de deltagende landsbyer.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er også landsbyklyngerne Bedst mod West, bestående af byerne Hemmet, Lyne, Bork og Sdr. Vium, samt VestRum, der rummer de syv sogne Hee, Hover, Tim, Stadil, Vedersø, No og Torsted, etableret. Og det er ikke tilfældigt, at flere klynger er opstået i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Vi bakker op om samarbejde på tværs af vores landsbyer. Det være sig både direkte gennem vores landdistriktspolitik, men også ved, at der er afsat midler til udvikling af landsbyerne i vores lokale landdistriktspulje. En pulje, som alle kommunens landsbyklynger løbende har søgt,” pointerer landdistriktskoordinator i kommunen, Lotte Finnerup, som har været den kommunale repræsentant i alle tre landsbyklynger.

I Friskvind er der blandt andet afsat kommunale midler fra landdistriktspuljen til forankring af klyngesamarbejdet og til udvikling af det mobile mødested.

”Det har været meget positivt at opleve kommunerne som medspillere på denne måde. Når kommunen sætter klyngesamarbejde på den politiske dagsorden, skaber det uden tvivl synlighed for, at der findes et aktivt lokalt miljø. Det gør landsbyerne mere attraktive. På den måde kan kommunerne understøtte lokal udvikling af landdistrikterne med relativt få midler,” konkluderer Carsten Blomberg.

Landsbyklynger gør landsbyer mere robuste