I anledning af Kvindernes Kampidrætsdag d. 8. marts bringer vi her et interview med 53-årige Merete Skovbjerg, der er dybt involveret i dansk kampsport. I 2016 uddannede hun sig til kampleder i boksning, og så er hun med i bestyrelsen i Danmarks Bokse-Union. Hun holder sig i fysisk form med karate, hvor hun netop er gradueret til 3. Dan.

Merete Skovbjerg slår sine folder i klubberne Sydhavsøernes Bokseklub og Nykøbing F Karateklub. Læs her om hendes møde med kampsporten sidst i tyverne, og hvorfor vi mener, at hun er til stor inspiration for andre piger og kvinder.

Første møde med kampsport

"Jeg startede med boksning, da jeg var sidst i tyverne. Mest for den gode motion og ikke for at få kampe. Efterhånden finder man jo ud af, hvor meget ekstra motion det giver at sparre – og næste skridt er så at få en kamp. Det var da frygtindgydende første gang, men da jeg først kom i gang med at sparre, så ville jeg gerne bokse kamp. Jeg startede i Nykøbing Falster Bokseklub og på det tidspunkt var vi 3 piger; det var jo ikke mange, men der var trods alt andre end mig. Som pige blev man taget lige så godt imod som drengene, og der var masser af opfordring til at prøve at bokse kamp."

"Alle de mange kvindelige motionsboksere skal bare komme ind på kampholdet og prøve sparring og komme i gang med kampe. De ved slet ikke, hvad de går glip af!"

Én af kun 2 kvindelige kampledere

Du er den ene af blot to kvindelige kampledere i dansk boksning og dømmer ved både landskampe og mesterskaber. Hvad fik dig til at uddanne dig som bokse-official – og hvad får dig til at blive?

"Jeg blev uddannet som dommer i 2005 og blev kampleder i 2016. Når man bliver for gammel til at bokse, så er det en måde at blive i sporten og komme ud og se noget boksning. Ja, jeg får da reaktioner fra folk. Jeg møder mest klap på skulderen, og har da fået spørgsmålet: ’hvordan bliver man kampleder ligesom dig?’ Det kræver jo indsigt i boksning samt erfaring som dommer – og så skal man da ellers bare klø på! Kollegerne behandler mig fint, og man får sin plads i gruppen, når man viser sin oprigtige interesse."

"Skridtet fra at være dommer til at være kampleder er rigtig stort – det var det også for mig. Som dommer sidder man lidt anonymt nede ved dommerbordet, og som kampleder er man meget eksponeret oppe i ringen. Det har jeg aldrig rigtig higet efter. Nu nyder jeg det! Men det har krævet tilvænning. Jeg kan lide at gå oppe i ringen med bokserne. Men jeg mærker også tyngden af det ansvar, jeg som kampleder har for boksernes sikkerhed."

"Ude ved stævnerne har jeg oplevet at kvinder, f.eks. publikum og mødre til boksere, har henvendt sig og siger, at det er godt at se mig gå oppe i ringen. Jeg synes det er positivt, at de bemærker at det kan man også som kvinde. Personligt bliver jeg glad, hvis de synes man gør det godt. Alle os der er i en mandsdomineret sport eller erhverv ved jo godt, at man har haft følelsen, falder jeg igennem? Kan jeg det samme som de andre? Det skal man bare hen over, og springe ud i det; for det er mere personen end kønnet som er afgørende for, om du klarer opgaven."

Merete Skovbjergs store passion er kampsporten