Svømmeklubben skrev i 2018 under på det, de troede var en lejeaftale om ladestationer til mobiltelefoner. De fik at vide, at den var finansieret af reklamer og derfor ikke ville koste foreningen noget.

Men foreningen læste ikke det med småt. Det viste sig nemlig, at foreningen var blevet fanget i en 5-årig leasingaftale, og efterfølgende krævede leasingfirmaet en betaling på i alt 170.000 kroner.

Nu har Højesteret afsagt dom i sagen: Svømmeklubben skal ikke betale de 170.000 kroner, leasingselskabet Grenke havde krævet for betaling af ladestationerne.

Dommen fastslår også noget principielt. Nemlig at idrætsforeninger ikke er erhvervsdrivende, men forbrugere på samme måde som privatpersoner. Og forbrugere er beskyttet af forbrugeraftaleloven. Så når en idrætsforening indgår en aftale, så kan aftalen opsiges efter et år eller i nogle tilfælde efter seks måneder – uanset, hvad der står i aftalen.

DGI: Dommen er en hjælp til andre foreninger

DGI har hjulpet en række foreninger i sagerne om ladestationer og leasingaftaler. Og DGI’s advokat Steen F. Andersen er meget tilfreds med Højesteretsdommen:

”Det er afgørende, at der i Højesteretsdommen står, at foreninger er forbrugere. Det er en hjælp for de foreninger, der er kommet i klemme med de her leasingaftaler. Samtidig kan dommen også få betydning i andre sager, hvor man kan gøre gældende, at foreninger er forbrugere,” siger Steen F. Andersen.

Et lyspunkt for andre foreninger

I Køge Svømmeklub har sagen selvsagt fyldt i årevis, fortæller Stine Lyngby, der blev formand i december 2025:

”Jeg er megaglad for, at sagen nu er afsluttet, så vi kan komme videre og arbejde med nogle af de ting, der giver værdi for os i stedet for at bruge vores tid på retssager og krav fra et leasingselskab. Vores forening har ikke en stor økonomi, og det her er jo penge, der skulle være gået til børn og unge og aktiviteter. Det er jo børnene og svømmerne, vi skal lave forening for,” siger Stine Lyngby.

Hun er overbevist om, at sagen må havde fyldt meget for den tidligere bestyrelse og fremhæver lyspunktet i, at sagen og dommen har betydning for andre idrætsforeninger.

”Jeg er sindssyg glad for, at vi med dommen kan gøre en forskel for andre foreninger. Hold da op, at vi kan være med til at sikre, at andre foreninger kan gå fri af deres klør,” siger Stine Lyngby.

100-vis af foreninger kom i klemme

Køge Svømmeklub er blot en af de hundredvis af foreninger, selvejende institutioner og erhvervsdrivende som køreskoler og cafeteriaer, der har kæmpet mod leasingselskabet Grenke i sagerne om ladestandere til mobiltelefoner.

Nogle af sagerne blev belyst i DR’s forbrugermagasin Kontants udsendelse ”Leasingfælden” i 2022: https://www.dr.dk/drtv/episode/kontant_-leasingfaelden_333525

Idrætsforeninger, der er medlem af DGI eller DIF, har via idrættens forsikringer kunnet få retshjælp til sagerne. Det har Stjær Boldklub i Skanderborg Kommune gjort brug af, da de ikke kunne komme ud af aftalen med Grenke og blev mødt af et krav om 70.000 kroner.

DGI og DIF har desuden støttet Stjær Boldklub som såkaldt biintervenient. Det betyder, at DGI og DIF juridisk har støttet Stjærs argumenter, uden at være direkte part i sagen. Og argumenterne fra Stjær-sagen har indgået i Højesteretssagen om Køge Svømmeklub.

Opgiver kravet mod Stjær Boldklub

Efter Højesteretsdommen har Grenke nu opgivet kravet om penge fra Stjær Boldklub. Det glæder formand John Haarup Laursen, men sagen er ikke slut endnu.

”Først fik vi besked om, at Grenke havde frafaldet kravet om 70.000 kroner, og vi blev mere end glade, for det er mange penge for os. Nu har vi så fået at vide, at vi skal i landsretten, og det er en spand vand i hovedet på os. Vi vil jo hellere bruge vores tid og energi på medlemmerne,” siger John Haarup Laursen.

Sagen skal i Landsretten i september, fordi Grenke ikke vil betale de cirka 15.000 kroner, Grenke modregnede efter sagen i Byretten, hvor Grenke fik medhold i en lille del af sit krav.

En lettelse at have DGI i ryggen

John Haarup Laursen er glad for, at foreningen har kunnet få advokathjælp via Idrættens Forsikringer.

”Det har gjort det lettere for os, at vi har haft advokat og DGI i ryggen. Det har ikke været helt så hårdt at komme igennem, fordi der var nogen, der tog over for os, da leasingselskabet blev ved med at rykke og true os.”

Og sagen har bestemt været et irritationsmoment for formanden i Stjær BK:

”Det var en ung, nydelig mand, der kom på besøg og som jeg indgik aftalen om ladestandere med. Men ladestanderen blev aldrig installeret, og vi var slet ikke klar over, at det var et leasingselskab, der stod bag. Vi er virkelig blevet taget ved næsen. Man føler sig sagt på pænt dansk røvrendt. Jeg er rystet over, at nogle kan finde på at lave sådan noget, og det er klart, at vi som forening er blevet langt mere skeptiske, når andre vil lave aftaler med os. Tilliden er blevet mindre. Du skal tænke dig rigtig godt om, hvem der sidder med pengesager i foreningen og hvem du laver aftaler med,” siger John Laursen.

Folk er blevet taget ved næsen

Tommy Olesen fra advokatpartnerselskabet Haugaard Braad har haft sagen for Stjær Boldklub og en række andre foreninger mod Grenke.

”En ting er, at folk er blevet taget ved næsen, hvor sælgere har oversolgt konceptet med ladestanderne og at nogle har skrevet under uden at læse det med småt, hvilket man selvfølgelig aldrig bør gøre. Men sagen handler om det principielle i, at foreningsdanmark med helt almindelige frivillige ikke kan kategoriseres som erhvervsdrivende. Med Højesteretsdommen kan vi slå fast, at foreninger er forbrugere, og det skal vi tage med videre,” siger Tommy Olesen.

Der er en lang række områder, hvor forbrugere – og dermed foreninger – er stillet anderledes end erhvervsdrivende. F.eks. i købeloven for forbrugerkøb, hvor der er længere reklamationsfrist. Forbrugeraftaleloven giver mulighed for kortere opsigelse af aftaler som i sagen fra Højesteret, og betyder også fortrydelsesret ved fjernkøb.

Regninger på 100.000 kroner

Advokatselskabet har haft berøring med over 50 foreningssager, hvoraf de 10 har været i retten. I runde tal havde foreningerne fået regninger på omkring 100.000 kroner pr ladestander. Og mange flere foreninger har været i klemme.

”Vi hører, at en række foreninger desværre har givet op undervejs og betalt leasingselskabet trods mulighed for retshjælpsdækningen via DGI og DIF. Det er værd at slå fast, at hvis man som forening tager en dyb indånding og står imod, så er der et net, der kan hjælpe og redde en, og det er DGI og DIF med til at understøtte,” siger Tommy Olesen.

Han har kendskab til fem sager, hvor Grenke efter Højesteretsdommen har frafaldet deres krav mod idrætsforeninger. Men der er også sager, der fortsat ikke er afsluttet.

”Der en håndfuld sager, hvor Grenke trods Højesteretsdommen ikke har opgivet deres krav endnu. Og jeg synes ikke, der er nogen god forklaring fra Grenkes side om, hvor nogle foreninger skal være ringere stillet end andre,” siger Tommy Olesen.

Højesteretsdommen om leasingaftalerne omhandler kun foreninger, ikke selvejende institutioner eller erhvervsdrivende som f.eks. køreskoler eller cafeteriaer, der også er kommet i klemme.

Fakta om retssagerne:

Køge Svømmeklub indgik i 2018 en aftale om opsætning af to ladestandere til mobiltelefoner. Svømmeklubben forventede, at ladestanderne var udgiftsneutral, fordi reklamer på ladestanderne skulle genere indtægter.
Men svømmeklubben – og mange andre foreninger - læste ikke det med småt i aftalen. I realiteten havde de ikke skrevet under på en aftale med selskabet bag ladestanderne, men med leasingselskabet Grenke. Og efter et år begyndte regninger fra Grenke at komme i en lind strøm.
Køge Svømmeklub mente ikke, firmaet bag ladestanderne levede op til aftalen og ønskede i 2019 at sætte aftalen i bero. Men i aftalen stod der med småt, at aftalen var indgået med leasingselskabet Grenke og uopsigelig i 5 år.
Da svømmeklubben i 2020 stoppede med at betale for ladestanderne, blev klubben stævnet af Grenke, der ville have betaling for alle 5 år. Firmaet bag ladestanderne er i mellemtiden gået konkurs.
Grenke lagde i retten vægt på, at Køge Svømmeklub bl.a. ejer svømmehallen og har lønnede ansatte. Men Højesteret slår fast, at svømmeklubben er en almennyttig forening uden erhvervsmæssige interesser. Og foreninger er forbrugere på samme måde som privatpersoner. Og forbrugeraftaleloven giver ret til at kunne opsige aftaler med en måneds varsel til ophør efter et år eller i nogle tilfælde efter seks måneder – uanset, hvad der står i aftalen.
Derfor skal svømmeklubben ikke betale de 170.000 kroner, Grenke havde gjort krav på. Selvom der i aftalen stod, at den var uopsigelig i 60 måneder, så havde Køge Svømmeklub ret til at opsige aftalen i 2020. Grenke skal betale sagens omkostninger.
Grenke har efterfølgende opgivet en række lignende sager mod idrætsforeninger.
Grenke har ikke ønsket at kommentere DGI's artikel.

Ny Højesteretsdom hjælper foreninger i sager om leasingaftaler