Turen til Island var en del af en udveksling mellem DGI Østjylland og UMFÍ, som er det islandske svar på DGI. Udvekslingen gav de to lande mulighed for at dele viden om og inspirere til, hvad en idrætsforening er. Derfor besøgte islændingene DGI Østjylland i efteråret, og der er bemærkelsesværdige forskelle på, hvordan de to lande arbejder med idrætsforeningslivet.

”Foreningslivet er meget anderledes i Island end i Danmark. For eksempel har de meget bedre idrætsfaciliteter og en stolthed fra deres lokalpolitikere til sport og idræt. Det gavner foreningerne, fordi de får stor økonomisk støtte,” siger Mads Voss, næstformand i Skovbakken Håndbold.

Den økonomiske støtte er blandt andet blevet brugt på en oppustelig hal til 21 millioner kroner, som både rummer kunstgræsbaner og halgulve. Desuden bliver pengene brugt til aflønning af trænere, hvilket medvirker, at mange trænere har jobbet som fuldtidsjob.

Nye tiltag i østjyske idrætsforeninger

Under udvekslingen blev deltagerne introduceret til UMF Selfoss, som er en stor, islandsk forening, der varetager de idrætter, som var repræsenteret blandt turens deltagere. Det betød, at hver idræt fik individuel sparring med deres islandske pendant, ligesom de deltog i træninger eller kampe.

”Klubben stod for al skolesvømning. Det ville også være en spændende mulighed for os. Vi blev også præsenteret for en app, der kan registrere vores medlemmers fremmøde. Derfor har vi allerede kontaktet firmaet, der står for vores registrering, for at høre nærmere om en lignende løsning,” siger Kasper Lee, Forenings- og Udviklingskonsulent ved Lystrup Svømning.

I Hammel Gymnastikforening lader de sig også inspirere af besøget hos UMF Selfoss. Særligt var den islandske mentalitet værd at bemærke og tage ved lære af ifølge Jakob Jørgensen, frivillig instruktør i Hammel Gymnastikforening.

”Som et produkt af at være meget konkurrenceorienteret, tror de meget på sig selv og rykker sig derved langt inden for deres sport, og det giver dem værdi,” siger Jakob Jørgensen.

Island har generelt en kultur i klubberne, hvor både trænere, udøvere og frivillige er stolte af deres virke. I danske klubber oplever foreningerne i højere grad krav frem for støtte fra menige medlemmer. Der er derfor særlig meget inspiration at hente fra de islandske arbejdsmetoder på dette område.

Vi skal værne om vores breddeidræt

En af de største forskelle på landenes arbejde med idrætsforeningslivet er prioriteringen af breddeidrætten. I Island har de et elitært fokus, hvor der bliver satset meget på de talentfulde udøvere. Det handler om at finde det næste talent og sikre dette en optimal træning af høj kvalitet.

”Der bliver ikke satset på breddeudøvere. De er efterladt til fitnesscentre, specielt hvis man kommer uden for Reykjavik. Der er jeg meget stolt af, at vi har en kultur i Danmark, hvor ens niveau ikke nødvendigvis er hæmsko for, hvilken idræt man vil dyrke,” siger Mads Voss.

I Island går penge fra stat og kommune direkte til klubberne. Det giver dem mulighed for selv at tage vare på, hvordan klubben udvikler sig bedst muligt. Det elitær fokus opstår blandt andet, fordi klubberne bruger støtten til at prioritere en høj faglighed hos konsulenter og trænere.

Østjyske idrætsforeninger henter inspiration på Island