Hvis man kan lide at være aktiv og være en del af stærke, lokale fællesskaber, så er Dragør Kommune et godt sted at bo. Tæt på vand og natur og med Dragørs gamle bymidte som et hyggeligt centrum, er kommunen et åndehul tæt på byen. Her mødes generationer på tværs af alder på baner, ved vandet og i lokale foreninger, hvor frivilligheden blomstrer. Kommunen summer af liv og engagement – men der er også behov for nye løsninger.

Faktaboks: På sporet af lokalidrætten

DGI Storkøbenhavn har inviteret en række borgmestre med ud at køre en tur i ladcykel. Turen gik rundt i deres kommune til en snak om idræt, foreningsliv og lokale fællesskaber. Borgmestrene i Dragør, Hvidovre, Rødovre, Herlev, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk takkede ja til at deltage.

Det er der kommet en række videoer og artikler ud af. Læs med, og se det fulde interview her.

Som borgmester i Dragør Kommune har Kenneth Gøtterup stor passion for idrættens og foreningslivets betydning. Han vil prioritere fællesskab, frivillighed og en mere optimal udnyttelse af eksisterende idrætsfaciliteter i den kommende periode, hvis han bliver genvalgt. Det fortalte han om på en cykeltur sammen med DGI Storkøbenhavn rundt til nogle af de steder i kommunen, der har særligt stor betydning for både ham og for det lokale idrætsliv.

Et af de steder er Hollænderhallen, der er en helt central idrætsfacilitet i Dragør. Gøtterup lægger vægt på hallens betydning for både sport og fællesskab: “Hvis man har været barn og ung i Dragør og har dyrket sport, så har man også tilbragt rigtig mange timer i Hollænderhallen eller området heromkring.”

Hallen rummer både indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, svømmehal og mødelokaler, og stedet fungerer generelt som et socialt samlingspunkt: “Det er et sted, hvor man mødes på tværs af alle generationer og mange idrætsgrene. Det synes jeg er vigtigt.”

Foreningslivet er meget mere end idræt

Borgmesteren understreger også idrættens betydning for både sundhedsfremme og det sociale liv blandt borgerne. Foreningslivet spiller en afgørende rolle for børns opdragelse og dannelse: “Det er en mulighed for at se nogle andre normer, positiv opdragelse og møde nogle voksne at spejle sig i, der ikke er ens forældre. Det tror jeg er helt afgørende for både børn og unge.” Han ser generelt forenings-Danmark som limen, der binder vores samfund sammen: “Forenings-Danmark er for mig det, der kitter vores samfund sammen. Havde vi ikke vores foreninger, ville vi heller ikke have et lige så godt samfund. Det er jeg helt overbevist om.”

Foreningslivets kerne i Dragør er frivillighed, der også er et centralt tema for borgmesteren. Det skal være attraktivt og nemt at være frivillig i Dragør: “Vi skal gøre det fedt at være frivillig, men vi skal også gøre det lettere at være frivillig.” Særligt ser han stort potentiale i at engagere flere unge, så de har kendskab til foreningslivet: “Jo mere man bliver rundet af foreningslivet som barn, jo mere får man også lyst til at lave frivilligt arbejde, når man bliver lidt ældre.”

Netop de unge kan være svære at fastholde i idrætslivet, især i teenagealderen: “Når vi når teenagealderen, så er der alt muligt andet, der fylder i livet. Så begynder de at shoppe meget rundt mellem forskellige idrætter, eller også hopper de helt ud.” Her ser han blandt andet den lokale Dragør Fodboldklub som et forbillede for stærke kammeratskaber og et sted at kigge hen som inspiration til at skabe et idrætsfællesskab, der bliver ved med at være attraktivt at tage del i – også når man er ung og teenager.

Faktaboks: Foreningsliv og frivillighed

Foreningsmedlemmer i kommunen: 8.213 borgere er medlem af en forening
Folketal 2025: 14.437 indbyggere
Fremskrivning af folketal til 2030: 13.907 indbyggere
Antal frivillige i kommunen: 7,5 % af kommunens borgere er frivillige inden for idrætsområdet, hvilket er under landsgennemsnittet, der ligger på 9,5 %

Kilde: DGI - Idrætten kommunalt og Danmarks Statistik

Udfordringer skal løses lokalt og i dialog med idrætsforeningerne

Ifølge borgmesteren har man i Dragør Kommune meget begrænsede muligheder for at udvide idrætsfaciliteterne på grund af statslig lovgivning og kommunens økonomi, der dog er i bedring. Derfor er det også vigtigt for Kenneth Gøtterup, at kommunen får udnyttet de eksisterende, kommunale idrætsfaciliteter bedst muligt, f.eks. ved at have fokus på, hvilke faciliteter, der står tomme, selvom de er booket af lokale foreninger.

Et tværkommunalt samarbejde med nabokommunen Tårnby kan også være en del af løsningen, men han understreger samtidig, at Dragør godt selv kan løse de fleste udfordringer: “Vi skal blive meget bedre til at se på, hvad det reelt er, de enkelte foreninger har behov for, og om vi kan udnytte vores banekapacitet bedre, end vi gør i dag.”

Faktaboks: Placering på facilitetsindekset

Dragør Kommune er placeret som nr. 79 ud af 98 på facilitetsindekset over danske kommuner
Kilde: Idrættens Analyseinstitut - Facilitetsdatabasen

Frivillighedens fremtid i Dragør er et vigtigt fokusområde for borgmesteren. Han peger særligt på partnerskaber mellem kommunen, foreningerne og eksterne aktører som en vigtig del af løsningen på at sikre, at foreningslivet får rammer til at vokse, udvikle sig og tilpasse sig fremtidens vilkår.

Afslutningsvis understreger han også, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i foreningernes behov, og han lover at sætte fokus på dialog og samarbejde: “Vi skal ikke sidde oppe på rådhuset og opfinde frivilligheden for de frivillige. Vi skal skabe en god dialog med alle foreninger omkring, hvor det er, skoen trykker, så vi i fællesskab kan finde de rette svar og løsninger.”

Med fokus på fællesskab, frivillighed og dialog er retningen udstukket for fremtidens foreningsliv i Dragør Kommune, og arbejdet fortsætter for at sikre, at der altid er mennesker på banerne, liv på havnen og gode vilkår for idrætsforeningerne.

På sporet af lokalidrætten i Dragør Kommune