I Rødovre Kommune er der et stærkt lokalsamfund med mange fritidstilbud, og kommunen har også flere attraktive naturområder som f.eks. Vestvolden. Alt det, og den tætte placering på København, gør, at det er et attraktivt sted at bo, og befolkningen i kommunen er vokset de seneste år.

Men på grund af den høje befolkningstæthed i byen, ligger Rødovre Kommune allernederst på facilitetsindekset i forhold til de andre kommuner i Danmark. Der er altså ikke idrætsfaciliteter nok i kommunen til alle dem, der gerne vil dyrke idræt. Det er ifølge borgmester Britt Jensen lidt et ’luksusproblem’, at så mange gerne vil dyrke foreningsidræt i Rødovre – men der er noget, som hun og kommunen arbejdet på at løse de sidste år - og arbejdet er fortsat i gang.

Udvikling på facilitetsområdet står således rigtig højt på borgmester Britt Jensens (A) prioriteringsliste over fremtidsplaner, og det gør en styrkelse af frivilligheden i kommunen også.

Vi har cyklet en tur rundt i kommunen sammen med borgmester Britt Jensen, og vi stoppede ved Taekwondoklubben og tog en snak om, hvilke planer og ambitioner, Britt Jensen har for Rødovre Kommunes fremtid.

Faktaboks: På sporet af lokalidrætten

DGI Storkøbenhavn har inviteret en række borgmestre med ud at køre en tur i ladcykel. Turen gik rundt i deres kommune til en snak om idræt, foreningsliv og lokale fællesskaber. Borgmestrene i Dragør, Hvidovre, Rødovre, Herlev, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk takkede ja til at deltage.

Det er der kommet en række videoer og artikler ud af. Læs og se mere her.

Frivillighed som fundament for det lokale idrætsliv

For Britt Jensen er frivillige noget af det allervigtigste i kommunen: ”De frivillige kan altså noget, som vi i det offentlige ikke kan. En kommune skal jo altid være den, der tager sig af det lovpligtige og af sagsbehandling. Vi er myndighed. Men i et tæt samspil er de frivillige jo virkelig en god fortsættelse af det, som det offentlige står for, for de frivillige er båret af en ægte interesse i at gøre noget for andre.”

Rødovre Kommune var således én af de første kommuner, der fik lavet en frivilligpolitik tilbage i 1999. Siden dengang har kommunen løbende arbejdet strategisk med at understøtte frivilligt engagement. Kommunens indsats har netop også fået tilføjet en ny ressource: ”Vi har ansat en frivilligkoordinator, og vi har et frivilligcenter, som er med til at understøtte og formidle kontakt mellem de frivillige.”

Derudover støtter kommunen frivilligheden i deres idrætspolitik ved at sørge for gode faciliteter, muligheder, vejledning osv. Britt Jensen fremhæver desuden, at det er imponerende at se, hvor mange unge, der også engagerer sig som idrætsledere og frivillige i forskellige foreningssammenhænge.

Faktaboks: Foreningsliv og frivillighed i Hvidovre Kommune

Foreningsmedlemmer i kommunen: 11.231 borgere i Hvidovre kommune er medlem af en forening
Folketal 2025: 44.999 indbyggere
Fremskrivning af folketal til 2030: 46.855 indbyggere
Antal frivillige i kommunen: 8,3 % af kommunens borgere er frivillige inden for idrætsområdet, hvilket er under landsgennemsnittet, der ligger på 9,5 %

Kilde: DGI - Idrætten kommunalt og Danmarks Statistik

Forbedring og udvidelse af faciliteter i samspil med foreningerne

Rødovre Kommune har de seneste år satset massivt på at udvikle det lokale idrætsliv, styrke faciliteterne og understøtte frivilligheden. Kommunen har gennem en flerårig idrætspulje, der nu er på 12 mio. kr. årligt, investeret i både nye og forbedrede idrætsfaciliteter.

Borgmesteren forklarer, at arbejdet med idrætspolitikken og facilitetsstrategien har været grundigt og langsigtet, og at idrætspuljen har muliggjort store projekter som det nye Taekwondohus og etableringen af kunstgræsbaner. På bare fire år er der brugt 70 millioner kroner på at forbedre rammerne for idrætten i kommunen.

Det særlige ved idrætspuljen er, at foreningsidrætten selv er med til at bestemme, hvilke faciliteter der skal prioriteres: “Det, der er så fantastisk ved den pulje, er, at idrætten selv er med til at producere, indstille, ansøge og beslutte hvilket idrætsfaciliteter, der skal laves.” Inddragelsen sker gennem en proces, hvor foreningerne motiverer deres ansøgninger på informationsmøder, og hvor kommunen står klar med rådgivning og støtte, så projekterne bliver realiserbare og bæredygtige.

Inddragelsen af foreningerne sker ikke kun i forhold til faciliteter, men også i den løbende udvikling af idrætslivet. Processen beskrives af Britt Jensen som en cyklus, hvor ”… det politiske udvalg fastsætter kriterier, og foreningerne kan inspirere hinanden og motivere deres ansøgninger.”

Faktaboks: Placering på facilitetsindekset

Hvidovre Kommune er placeret som nr. 98 ud af 98 på facilitetsindekset over danske kommuner
Kilde: Idrættens Analyseinstitut - Facilitetsdatabasen

Klare visioner for fremtiden

Visionerne for fremtiden er klare: Næste skridt er at realisere det visionsoplæg, som kommunen har udarbejdet sammen med DGI Storkøbenhavn. Kommunen har allerede afsat midler i det kommende budget til udbygning af Rødovrehallen: ”Rødovrehallen bliver det absolut største og vigtigste projekt i den nærmeste fremtid, samtidig med, at vi får prioriteret den udarbejdede helhedsplan og dermed realiseret en række af DGI’s anbefalinger.” (Læs evt. ”Visionsoplæg for idrætsudviklingen i Rødovre” her).

Britt Jensen tilføjer, at det er vigtigt at holde fast i den brede inddragelse og det tætte samarbejde mellem politikere, forvaltning, foreninger og frivillige: “Jeg synes, vi har fået skabt noget virkelig unikt med vores idrætspolitik og vores facilitetsstrategi. Vi har skabt noget momentum med idrætspuljen. Man kan være sikker på, at jeg arbejder for, at hele kommunalbestyrelsen står bag det her også efter valget.”

Med ambitiøse mål, bred politisk opbakning og et levende lokalt engagement er der lagt solide spor for idrætten – både nu og i fremtiden.

På sporet af lokalidrætten i Rødovre Kommune