Et lille smæld. Sådan mærker de fleste en springhofte. Hos enkelte dog et større og ubehageligt smæld. Og det kan enten være overfladisk på ydersiden af hoften eller mere i dybden på indersiden. Den første kaldes ekstern springhofte og er den mest almindelige.

Den anden er den interne springhofte. I begge tilfælde har vi at gøre med en kraftig sene, som ’springer’ eller smutter henover et knoglefremspring på lårbensknoglen.

Denne ’smutten’ frem og tilbage kan udvikle sig til en irritation (inflammation) af senen, knogleoverfladen eller det væv, som ligger mellem sene og knogle. Og så gør det ondt.

Behandlingen består typisk af fire ting:

Undgå de bevægelser og aktiviteter, som gør ondt, altså aflastning
Stræk af den eller de muskler og sener, som er involveret
Styrke og stabilisere hele hofte-/bækkenområde
Eventuel anti-inflammatorisk behandling

Den eksterne springhofte

På ydersiden af hoften og låret løber en stor, kraftig sene. Den kaldes tractus (tractus illiotibialis). Når vi bevæger benet frem og tilbage, fx ved løb eller cykling, bevæger vi samtidig tractus henover et stort knoglefremspring, ’hofteknoen’ (trochanter major), på ydersiden af lårbensknoglen. Og her får vi så balladen, når tractus gnider mod og ’springer’ henover knoglen.

I mange tilfælde, kan man tydeligt mærke dette ’spring’ udefra ved at lægge en hånd på ydersiden af hoften lidt nedenfor hoftekammen. Nogle idrætsfolk oplever det en gang imellem, men uden at det gør ondt. Andre derimod får ondt og kan slet ikke løbe eller dyrke deres idræt.

For det første må man have ro i tilstand, og det betyder, at man skal undgå de bevægelser og aktiviteter, som gør ondt. En for stor træningsmængde kan nemlig i sig selv også være en faktor.

Dernæst bør man sørge for, at tractus og de muskler, som hører til senen, ikke er forkortede og stramme, fordi det presser senen ind mod lårbensknoglen.

Og det vil sige stræk af:

Den store ballemuskel (glut. max.)
Generelt stræk af hoften yderside/senen (fascia glutaea/tractus)
Stræk af muskulatur på hoftens yder-/forside (tensor fasciae latae)

Samtidig bør man sørge for, at man er eller bliver stærk og stabil omkring hele bækkenet, så man ikke ’taber’ bækkenet mod den siden, hvor foden ikke har kontakt med underlaget, fordi man herved kommer til at trække opad i tractus. Og det kan betyde, at man presser den yderligere ind mod lårbensknoglen. Her drejer det sig om styrketræning af ryg- og mavemuskler, plus hoftens yderside.

Den interne springhofte

En lidt mere tricky tilstand, fordi den – måske - findes i forskellige variationer. Og den kan ikke mærkes fra overfladen på samme måde som den eksterne. Men den, som er bedst beskrevet, har med den dybe hoftebøjer-muskulatur (iliopsoas) at gøre. En muskulatur, som ligger dybt inde i bækkenet. Den har en kraftig sene, der hæfter på et knoglefremspring (trochanter minor) på indersiden af lårbensknoglen. Og det er blandt andet denne sene, der kan ’springe’ og give problemer.

Behandlingen er igen at undgå de aktiviteter, som gør ondt, for på den måde for ro på tilstanden, fordi en for voldsom træningsmængde i sig selv kan spille en rolle.

Dernæst bør man sørge for en god smidighed i den dybe hoftebøje muskulatur. Og det gør man med strækøvelserne nummer 3 og 4 i boksen.

Og på samme måde som med den eksterne springhofte, bør man også her sørge for at oparbejde en god, stærk og stabil muskulatur omkring bækkenet, fordi hele styringen af bækkenet er vigtig. Øvelser her er de samme som ved den eksterne springhofte.

De besværlige tilfælde

Hvis man som idrætsudøver har lidt svært ved at finde ud af, hvorvidt der nu er dømt korte og stramme muskler eller nedsat styrke og stabilitet omkring bækkenet, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Og her vil fysioterapeuter typisk komme på banen med test og vejledning.

Nogle springhofter kan være genstridige og vanskelige at komme fri af. I sådanne tilfælde kan man tale med ens praktiserende læge, om det kunne være en idé med en anti-inflammatorisk behandling. Det betyder en behandling, som skal dæmpe irritationstilstande (inflammationen) ved hjælp af piller eller salve/gel.

I sjældne tilfælde kan springhoften være så voldsomt, at lægerne tyr til operation. Nok oftest, hvis der er en usædvanlig anatomi, som disponerer til springhofte. Men det er heldigvis undtagelsen, og man bør altid forsøge at arbejde med øvelser og genoptræning som det første.

Undgå springhoften

Forebyggelsen er at være stærk, stabil og velkoordineret omkring bækkenet. Altså de samme øvelser, som man træner med for at undgå ’tab’ af bækkenet. Hvis du har tendens til korte og stramme muskler omkring hofte og bækken, kan strækøvelserne også være en god idé.

Sådan behandler du en springhofte