Hver mandag møder 47 seniorer op til velkendt musik, pulstræning og balanceøvelser i foreningen HVG37 i Hvidovre. De fleste af dem har været igennem et sygdomsforløb, der omfatter alt fra bypassoperationer og kræftforløb til en ny hjerteklap.

Medlemmerne bliver primært henvist til holdet af fysioterapeuter og læger, mens andre har set en annonce om holdet i lokalavisen. Senioridrætsholdet kører på femte år, og instruktøren hedder Birgitte Mortensen. Hun arbejder til daglig som diakon og har stor erfaring med denne aldersgruppe.

”Det er tydeligt, at hvis seniorerne kan være med til senioridræt om mandagen, så går det op for dem, at de kan klare meget mere – det planter et frø, som breder sig i deres liv. Pludselig kan de tage deres børnebørn med til gymnastik, eller de kan gå en lang tur med en ven,” siger Birgitte Mortensen.

Recept på motion

For 15 år siden fik Anni Kvist på nu 71 år besked af sin læge om at dyrke regelmæssig motion. Det gjorde hun efter et brud på rygsøjlen, hvorefter målinger viste, at hun havde for højt blodtryk. Anni Kvist tabte 30 kilo og fandt samtidig ud af, at hun havde sukkersyge. Oven i det kom gigten snigende nogle år efter.

Da Senioridræt for fire år siden startede i Hvidovre, var Anni Kvist klar på at melde sig til holdet. Hun er ikke i tvivl om i dag, hvad det har gjort for hendes krop:

”Hvis jeg ikke dyrker regelmæssig motion, er det svært for mig at styre mit blodsukker. Samtidig gør det også gigten værre. Motion er vigtigt for, at min krop fungerer optimalt. Derfor vil jeg fortsætte med at gå på motionshold, indtil jeg bliver så gammel, at jeg virkelig ikke kan mere.”

Det er aldrig for sent

»En squat kan være fra fem til 40 centimeter dyb. Den ældste på holdet er 89 år, og den yngste er 58. Nogle kan løbe langt, andre vil hellere cykle, og nogle sidder i kørestol. Man kan virkelig være med, uanset hvilket fysisk niveau du er på,« siger Birgitte Mortensen.

Anni Kvist har som ung spillet badminton, men gik derefter i stå. Først for 15 år siden kom hun igen i gang med at dyrke regelmæssig motion. Nu har hun til gengæld travlt. Mandag bruger hun på senioridræt, tirsdag er hun i gangklub, og onsdag er hun til såkaldt gladtræning.

Udover at Anni Kvist kan mærke en tydelig effekt på sin krop, så har hun også nemmere ved at fastholde motivationen, når hun træner med andre:

”Jeg synes slet ikke, det er sjovt at træne alene. Det hjælper mig, at vi har et fællesskab om motionen, og så er det jo sjovt, at vi har hinanden at grine og drikke kaffe med.”

Senioridræt sætter gang i livsglæden