Når Søren Møller kigger tilbage på det DGI, der var, da han blev valgt i 2001 og på DGI i dag, ser han to meget forskellige størrelser.

”Jeg sagde ja til at blive formand, fordi DGI er en vigtig organisation, men der var godt nok også noget, der skulle laves om,” siger Søren Møller i et interview i anledning af, at han forlader posten som formand efter 17 år.

Fra modkultur til troværdig motionsaktør

”Man var meget introvert, og det var enormt festligt, men der var ikke rigtig overblik over, hvad der egentlig kom ud af det. Vi har ændret os fra at være en modkultur til olympismen til at være en stærk og troværdig aktør inden for motionsidræt,” vurderer Søren Møller, der kom fra en stilling som forstander på Gerlev Idrætshøjskole.

Meget af det, Søren Møller tog med sig ind i DGI, havde han lært i årene på Gerlev, hvor de havde Idrætsforsk, og hvor de stod for den tids idrætsvaneundersøgelser.

Fra den vestsjællandske bakketop, hvor Gerlev Idrætshøjskole ligger, havde Søren Møller lagt mærke til, at man i DGI gerne ville være en modkultur, men også kunne arbejde sig ud i et ideologisk hjørne– nogle gange uanset fakta.

”Og det holder jo ikke. Jeg kan huske, at jeg undrede mig over, at man kunne sige, at man var Danmarks største folkelige organisation, når man ikke havde taget stilling til, om man skulle gøre noget ved Danmarks største idræt for voksne, nemlig løb.”

Strategisk tænkning i den folkelige idræt

Det var med afsæt i denne undren, den nye DGI-formand satte gang i DGI mod 2010 - et hæfte fyldt med viden og værdier om tænkningen i den folkelige idræt.

”Set i bakspejlet, blev det afgørende, at vi lavede det hæfte. Når man kigger i det nu, så kan man se, at det jo næsten var en manual. De ting, der står i det kom til at sætte et enorm stort spor. Og det gør de stadigvæk,” siger Søren Møller.

”Det var med DGI mod 2010, at vi blev en organisation, der aflæser omverdenen strategisk og finder ud af – med de værdier, vi har – hvor skal vi så placere os. Vi vendte os fra at være en ideologisk organisation til at være en strategisk værdibåret organisation.”

De fem grundværdier

Grundværdierne, som er beskrevet i DGI mod 2010, er

demokratisk medleven
et humanistisk menneskesyn
udfordring
fællesskab
sundhed

Folkelighedens grundværdier

Det var Ove Korsgaard, Søren Møllers forgænger på Gerlev Idrætshøjskole, der havde inspireret den nye DGI-formand til at bringe netop disse værdier i spil.

”Ove sagde, at folkelighed har et organisatorisk syn, et menneskesyn og et praksis syn,” siger Søren Møller.

Der er en indbyrdes sammenhæng mellem elementerne, og Søren Møller står fast på, at den enkelte værdi ikke kan stå alene.

”Fællesskaber, det har rockerne også. De er hverken særlig sunde eller demokratiske. Og sundhed kan drives ud i det sygelige. Udfordring på bekostning af sundhed duer heller ikke. Et humanistisk menneskesyn betyder, at udfordringen ikke er at jorde de andre uanset hvad. Du skal have respekt og omsorg for andre,” forklarer Søren Møller og uddyber:

”Det er utrolig vigtigt, at det er et værdisystem. De fleste værdier kan drives ud i det vanvittige, hvis de ikke bliver holdt fast af andre værdier.”

Uanset om det er tale om idræt eller uddannelse, handler de folkelige værdier ikke kun om, hvad det der sker i situationen. Det handler også om alt det udenom, altså der sker i samfundet. Derfor skal de være der alle fem.

Udfordring, fællesskab og sundhed

De tre elementer udfordring, fællesskab og sundhed handler om idræt i praksis på banen, halgulvet eller i naturen.

”Når man kigger på praksis, ser man hvad der er i spil i idrætten. Det er ikke at vinde eller tabe, når det kommer til stykket. Det er udfordringen. Jeg er meget stolt af, at vi fik landet den der. Udfordring kan man ikke undvære.”

Konkurrence er – i det billede Søren Møller vælger at bruge – som salt i maden:

”Er der for meget, er maden ikke til at spise, og får den for lidt, er det fadt. En passende udfordring er så vigtig – og i øvrigt også noget, som præger DGI’s kultur i dag: vi tør godt tage en udfordring,” siger Søren Møller.

Sundhed på dagsordenen - igen

Ordet sundhed var gemt langt væk, da Søren Møller kom til i 2001. Men i virkeligheden har det spillet en rolle helt fra starten, da den svenske gymnastik gjorde sit indtog i Danmark i 1880'erne. Men i 1930’erne satte nazisternes racehygiejne en stopper for det:

”Den del af sundhed, der handler om hygiejne, blev drevet ud på overdrevet til racehygiejne. I starten medførte bedre hygiejne et kæmpespring i folkesundheden. Men begrebet fik lov at spadsere derud af. Det blev ikke fastholdt i en demokratisk forståelse og humanistisk menneskesyn,” siger Søren Møller.

For nazisterne drev hygiejne langt ud over grænsen i forhold til renhed, sundhed og styrke.

”Det var også det, der skete på Ollerup Gymnastikhøjskole. Det gav spændinger i gymnastikkredse, og når den folkelige idræt i 1929 blev til to organisationer, var det fordi, nogen drev det for langt. Andre sagde, det her går slet ikke,” lyder Søren Møllers svar på, at vi i den folkelige idræts historie fik to organisationer, DDG og DDS, efter bruddet i 1929 - begge med rødder i gymnastikken. En ”systemfejl” kalder Søren Møller opsplitningen i to organisationer.

”I hele samfundet blev sundhed et statsligt anliggende, indtil vi tog det på dagsordenen igen,” siger Søren Møller.

Men derudover har sundhed siden 1880’erne været en fuldstændig central del i den folkelige idræt. I dag 17 år efter sin tiltræden konstaterer den afgående formand:

”Det var sørme godt vi satte sundhed på dagsordenen i 2002. Det gav os et forspring. Den sundhedsbølge, der kom, gjorde, at alle kunne se, at det var godt, og vi fik sat sejlene.”

Strategien DGI mod 2010 er højaktuel