Plads til natur og mennesker

Uklarheden over retssituationen for de foreningsfrivillige i tilfælde af ulykker er et af de forhold, der gør Thomas Larsen Schmidt, konsulent i Idrættens Arenaer i DGI, betænkelig over intentionen om at udsætte store græssere i de kommende naturnationalparker.

Han har deltaget som repræsentant for DGI i en national arbejdsgruppe bag de kommende naturnationalparker sammen med blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund. Her har han blandt andet forsøgt at få afklaret, hvordan foreningslivet skal forholde sig til indhegning og risikoen ved at færdes sammen med de store græssere.

"Svaret fra myndighederne oven på lovændringerne var, at det måtte afklares i en eventuel retssag. Det synes vi ikke er holdbart. Det stiller vores foreninger og de foreningsfrivillige i en meget usikker situation vedrørende sikkerhed og ansvar," siger Thomas Larsen Schmidt.

Tidslinje: Naturnationalparkerne i Danmark

I december 2020 indgik regeringen en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at etablere 15 naturnationalparker og skabe mere urørt skov i Danmark. I alt 75.000 hektar på statens naturområder.
De første fem parker er politisk vedtaget. Det er Almindingen på Bornholm, Tranum Klitplantage i Nordjylland, Stråsø Plantage i Vestjylland, Gribskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers.
Frem til september 2021 var det muligt for borgere, interesseorganisationer og kommuner at komme med forslag til, hvor de resterende op imod 10 naturnationalparker skal placeres. I alt 21 områder blev udpeget som mulige naturnationalparker.
I november 2021 inviterede Naturstyrelsen til naturvandringer i de 21 udpegede områder.
I december 2021 vil regeringen og aftalepartierne beslutte, hvor de kommende op imod 10 naturnationalparker skal placeres.

Føler sig marginaliseret

Ud over mulige faremomenter ved store, græssende dyr frygter Signe Marie Plenge en glidebane-effekt, hvor hensynet til græssende dyr i naturnationalparkerne langsomt udvides, så det til sidst bliver stort set umuligt for hendes klubmedlemmer at benytte Pamhule Skov til MTB-kørsel.

"Jeg kan godt forestille mig, at det ender med, at vi ikke må køre i området i store perioder af året, fordi dyrene skal have ro. Mange brugergrupper bliver marginaliseret med planerne om de her naturnationalparker. Det har man set andre steder i udlandet, i Holland eksempelvis," siger Signe Marie Plenge.

Hun synes også, der mangler hensyn til de forskellige lokale forhold blandt de 21 potentielle naturnationalpark-kandidater.

"Jeg hører tit tilhængere (af naturnationalparker, red.) sige: ’Jamen, vilde dyr og mennesker kan jo godt finde ud af det sammen i Mols Bjerge’. Men jeg er nødt til at sige, at det er slet ikke sammenligneligt med området her. På Mols er der store åbne vidder med god udsigt, i Pamhule er det for det meste tæt skov med dårligt udsyn. Mange steder kan man ikke se ret langt frem, når man kommer kørende på sporet. Vi ved også fra andre steder, hvor der er indført klovdyr, at de elsker at gå på sporene, og det vil simpelthen ødelægge sporet og udgøre en risiko," siger Signe Marie Plenge.

Udsigten til hegn i naturen bekymrer MTB-formænd