"Vi har lært, hvordan man snakker til hinanden. Det kan vi bruge uden for banen. Vi har også lært tålmodighed og tolerance," siger Hamudi Nagar, som er hjælpetræner i Nørrebro United og egentlig hedder Mohammed el Baker.

Unge, holdspil og medborgerskab

Er et forskningsprojekt på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. Projektet tager afsæt i at engagere en gruppe drenge fra 6.-9. klasse fra det Ydre Nørrebro i holdspil og foreningsliv mhp. at øge deres livsduelighed og på sigt deres aktive medborgerskab. Drengene har trænet tre gange om ugen som et hold i fodboldklubben Nørrebro United, har været på trænerkursus og deltaget i ture og klubliv.

Holdspil og medborgerskab

Hamudi Nagars erfaring kan virke selvfølgelig, når man er vokset op med dansk foreningsliv. Men det er ikke helt så ligetil, når man kommer fra en kulturel baggrund præget af flygtige fællesskaber og tydelige hierarkier. Det viser forskningsprojektet ”Unge, holdspil og medborgerskab” fra Københavns Universitet, som Knud Eske Ryom, Ph. D. studerende ved Center for Holdspil, står i spidsen for.

"For indvandrerdrengene er en forening ikke et normalt netværk at optræde i," siger han.

Storklubber har status

Udfordringen er, at mange af drengene har bestemte forventninger til at spille i en klub.

"De stræber efter at spille i de store klubber og blive professionelle. De har en drøm om at blive til noget og lægger ikke vægt på at være et sted, hvor du har det godt og oplever noget sammen," siger Knud Eske Ryom og tilføjer:

"De ser op til de store idoler. Det bliver det, de stræber efter. At være sammen har ikke samme værdi."

Ringe forældreopbakning

Drengenes forældre har også en anden indgang til fodbold.

"Forældrene lægger vægt på, at man er god i skolen, og fodbold er noget man kan spille nede på gaden," siger Knud Eske Ryom og forklarer:

"Mange kommer fra en mellemøstlig baggrund, hvor man spiller på gaden eller i marken. Det har forældrene med i deres bagkatalog af viden. Fodbold i en klub er hverken særlig relevant, eller noget man gider betale for, og da slet ikke støtte op om ved at komme til en kamp."

Foreningens rolle

»Mange fodboldklubber fokuserer meget på sporten. Det er logisk,« siger Knud Eske Ryom.

Men når man arbejder med sådan en gruppe, er det vigtigt at

klubben byder på mere end at sparke og trille bolden
fællesskab og oplevelser er en del af livet omkring holdet
de møder voksne rollemodeller
se spillerne som det de er, nemlig drenge, der kommer med en anden baggrund. De har styrker og ressourcer.

»Man skal ikke vende klubben om, men man skal forstå, at de kommer med noget specielt, og så lave et meningsfuldt tiltag for dem.«

Hierarkisk kultur

Dertil kommer, at drengene kommer fra en mere hierarkisk kultur. Det har Niels Bugge, som er træner i Nørrebro United og aktivitetsmedarbejder i miljøet omkring Rådmandsgades skole, observeret:

"Der foregår konstant en kamp om at ligge i toppen i det indbyrdes hierarki. På skolen og også i nogen grad til fodboldtræning bruger de mange kræfter på at nedgøre hinanden," fortæller Niels Bugge, også kendt som Fætter.

Tabe ansigt

"Hvis jeg på skolen spørger en om han skal med over og spille fodbold, så er der nogle, som fortæller ham, at han ikke kan spille," siger Niels Bugge.

Det er en strategi i forhold til at bevare en facade og konsekvensen er, at du lader være med at spille fodbold. Så risikerer du ikke at tabe ansigt.

Brugbar viden

"Vores indtryk er, at drengene får rigtig meget med, når de først lærer miljøet at kende. Det bliver en vigtig del af deres identitet. Det handler om at støtte dem og lære dem, hvordan de kan komme ind i sådan nogle fællesskaber," siger Knud Eske Ryom, og understreger, at det ikke kun handler om at spille på et hold.

"Det er også at være med til klubaftner, på tur og alle de ting, der giver fællesskabet mening. Man skal kigge ud over sporten og vægte fællesskabet, for det er der, de får stor værdi med hjem."

Robuste lokalmiljøer modvirker radikalisering

Læs om rapporten, der fastslår, at lokalmiljø er afgørende i kampen mod radikalisering og anbefaler, at civil- og lokalsamfundsmiljøer skal opprioriteres i kampen mod voldelig ekstremisme.

Vellykket inklusion giver netværk og nye normer